- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Niende Bind /
295

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - III. Ynglingsærgerrighed

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lord Beaconsfield
295

sætligt er bleven udført som Selvportræt. Man griber
j Helten i en Forfatters første Digtning og tillægger
Skribenten med største Dristighed enhver uren Følelse
og enhver uhæderlig Synsmaade, som denne Personlighed
besidder; han har jo selv tilstaaet at have dem -
nemlig ved Skildringen af sin opdigtede Helt. Lige
fra Vivian Grey blev skrevet og til den Dag idag er
dette Disraelis Ungdomsværk paa den nævnte plumpe
Maade blevet brugt som Vaaben Imod ham. Men Kritiken
behøver finere Redskaber end dem, Saadanne Biografer
tumler. Ikke i de grove Hovedlinjer af et Skrift,
ikke heller i de fremstilte Menneskers større eller
ringere Hang til Pligtopfyldelse finder den Vidnesbyrd
om Forfatterens eget Jeg, men i henkastede Ytringer,
i Vendinger, der bruges for at give et Eksempel, i
det tivilkaarlige Valg af Billeder, i lyriske Udbrud,
der ikke gjordes fornødne ved Fortællingens Medfør,
men som bryder sig Vej tvers igennem den, fordi de
fylder den Skrivendes Sjæl og han ikke formaar at
holde dem tilbage.

Sæt f. Eks. at en Forfatter i en tidlig Alder bliver
slaaet af det Umulige i at lære Menneskesjælen at
kende af Bøger, og sæt han gennem Eksempler vil
forklare hvad han mener; man kan da være vis paa at
de første Eksempler, der kommer ham paa Læberne, vil
være Saadanne, som hans Selverfaring har udstyret ham
med. Disraeli udtrykker sig saaledes: «En Mand kan i
sit Studereværelse uafbrudt ransage sine Medmenneskers
Hjerte og dog ikke have nogen Idé om Ærgerrighedens
Magt eller Hævnsygens Styrke ». Ærgerrigheden er det
første Eksempel paa en Følelse, der skyder sig ind
under hans Pen.

Men det er ogsaa den, som i hans Ungdomsskrifter
er Kilden til alle de handlende Personers Glæder og
Kvaler. I Vivian Grey hedder

Et Øjeblik grublede han over Muligheden af at vinde
Magt; men han gyste tilbage for den trættende Uro,
den fortærende Omhu, den evige Åarvaagenhed, de
stadige Kunstgreb, den dræbende Venten, de oprivende
Omskiftelser, som tidligere havde stemplet hans
Bane. Ak, det er vor Natur -at sygne fra vor Fødsel
i Attraa efter en eller anden uopnaaelig Lykke... Vi
drømmer om Udødelighed indtil vi dør. Ærgerrighed! ved
dit stolte og skæbnesvangre Alter hvisker vi vore
mægtige Tankers Hemmelighed og udaander vi vore
uudsigelige Længslers Higen. Men af Skyen slaar en
Flamme ud, der indsuger Ofret, som vore nedbrudte
Sjæle bragte, og det forsvinder i Dødens sorte Røg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:16:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/9/0299.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free