Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - III. Ynglingsærgerrighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300 Lord
Beaconsfield
hvad han lader Contarini Fletnings Fader sige,
at Digterens Lod er en tarvelig Lod, da de største
Digteres Liv er gaaet hen under Forfølgelser og Savn
og da Hæder efter Døden er en ussel Oprejsning for et
Liv som deres. Hvor tidligt har han ikke lovet sig
selv ikke at ville lade sig nøje med den posthume
Ære! For Alvor har han aldrig tvivlet paa, at Daad
var mere værd end Digt, og ud af hans Hjerte taler
Grev Fleming naar han siger: «Vilde du hellere være
Homer end Julius Cæsar, Shakespeare end Napoleon? Nej,
der er Ingen, som vilde det. Moralister kan tilhylle
Sandheden med ethvert tænkeligt Hykleri, men vor
Menneskenatur gør alle disse Løgne til Intet. Vi er
virksomme Væsner, og vor højeste, afgørende Deltagelse
tilhører den store Bedrift*.*)
Vi saa, at Disraeli ved i sin Ungdom at udstyre et
digterisk Talent med saa magtkær en Ærgerrighed,
røbede, hvor udbredt han ansaa denne Egenskab for at
være. Men tolv Aar senere, da han ganske anderledes
forstod, ikke at sige andet end hvad han vilde, og
i en ganske anden Grad benyttede sin Pen til at give
Læseverdenen det Billede af sig, der kunde tjene hans
Formaal, skriver han endnu: «Ry og Magt er alle Mænds
Formaal*; han nævner «Tørst efter Magt og Lyst til Ry»
som de Kræfter, der driver os fra Ubekendthed frem til
Verdens Solskin, og kalder atter her Ærgerrigheden
«den Guddom eller Dæmon, for hvilken vi alle ofrer
saa meget». Magt og Ry er visselig ikke alle Mænds
Maal; det var hverken Franklins eller Kants eller
Stuart Mills. Det er ikke Tørst efter dem, der har
ført Mænd som Spinoza og Newton fra Ubekendthed til
Hæder. Det er ikke heller alle de Store, som har bragt
Ærgerrigheden Ofre; Washington har Intet ofret den,
Garibaldi ikke heller. Men i slige Sætninger giver
den Talende ubevidste Bidrag til Forstaaelsen af sit
eget Sjæleliv.
Lad da en saadan Mand samtidigt eller senere kun tale
nok saa meget om Forsætter til Andres Bedste, Planer
til Medmenneskers Vel, Bekymring for den nationale
Ære og lad ham være ærlig, naar han taler saaledes;
Alt dette kan være Bevæggrunde for ham, men det vil
altid være afledede Bevæggrunde. Den første Drivfjæder
til hans Virksomhed var den at kæmpe
*) Vivian Grey 165, 356; Young Duke 82;
Contarini Fleming 33, 155, 164, 176; Coningsby 104,
319, 405.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
