Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - III. Ynglingsærgerrighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lord Beaconsfield
301
sig i Vejret, at faa sin fortærende Tørst efter
Udmærkelse læd-sket og stillet; og selve denne Tørst
efter Udmærkelse frem-kaldtes ved et medfødt Anlæg
til at lede og paavirke andre Mænd, til at herske,
at regere. Et saadant Anlæg kan man kun ved en stor
Uretfærdighed opfatte som en lav og uberettiget
Tilskyndelse; Anlægget berettiger i og for sig til at
stræbe efter Magten; men det er ikke et Anlæg, som i
og for sig er af velgørende Natur. Alt kommer an paa,
hvad der ofres for det og gøres ud af det. Man kan
paa dette Anlæg hos Disraeli an vende en Sætning,
han i sin Tancred siger om en ærgerrig syrisk Emir,
hvem han tager i Forsvar mod Beskyldningen for blot
egenkærlige Hensigter: ^Menneskene maa jo regeres,
hvilken Art Samfund de end har ordnet sig i, og
Fakredin følte at han besad en medfødt Evne til at
regerer Det kommer som. sagt først og fremmest an paa
hvad der ofres for Udviklingen af dette Talent. Og
her kan det ikke betvivles, at Disraeli tidligt er
kommen til det Resultat, at det ikke kunde nytte at
tinge og prutte altfor stærkt. Til Stoiker var han
ikke anlagt. Hans Vivian Grey støder allerede i sine
ærgerrige Grublerier paa det Grundspørgsmaal, hvori
det vel ligger, at saa mange store Aander er blevne
fortrængte og miskendte, og besvarer Spørgsmaalet
derhen, at disse sjældne Væsener stadig har været
altfor fordybede i sig selv til at udforske de
Andre. Den kloge og kolde Yngling uddrager heraf
dette Resultat:
Vi maa blande os med Hoben; vi maa gaa ind paa
dens Følelser; vi maa føje dens Svagheder; vi maa
sympatisere med dens Sorger, som vi ikke føler, og
vi maa tage Del i Daarernes Glæder. Ja, for at regere
Mennesker maa vi være Mennesker, for at godtgøre vor
Styrke, maa vi være svage, for at bevise vi er Kæmper,
maa vi være Dværge, som Østens Genius var skjult i
den fortryllede Flaske.
Jeg vilde visselig ikke anvende denne i sin Form
saa anstrengte Hjerteudgydelse paa Forfatteren selv,
hvis jeg ikke var stødt paa den Tanke, her er udtrykt,
i Skrifter, hvor han taler i sit eget Navn. Ogsaa i
disse anser han det for fuldt berettiget at gøre sig
til Talsmand for Følelser og Synsmaader, man ikke
deler, for at beholde Magten og lede en Bevægelse,
der ellers kunde skeje endnu værre ud. Det hedder
i hans Flyveskrift The crisis examined fra 1834:
«Folkene har deres Lidenskaber og det er endogsaa
Pligt for offenlige Personligheder lejlighedsvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
