Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - V. Vivian Grey
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320 Lord
Beaconsfield
Vej. Man var saa vant til at se de yngre Medlemmer af
det herskende Aristokrati begynde med simpelthen at
være Talsmænd for deres Families politiske Meninger,
at den, som paa første Haand søgte at danne sig
sine og føre dem ud i Livet, allerede derved syntes
at begive sig ud paa Æventyr. Disraeli fremhævede
og uddybede nu dette Æventyrerpræg indtil det
Afstikkende, som han overhovedet udrustede sin Helt
med lutter grelle Egenskaber. Mit Indtryk er det,
at da den unge Disraeli som sagt i det Hele taget
gerne vil imponere Læseren gennem sin Helt, saa lader
han ham engang imellem optræde som den rene Reinecke
Fuchs for at bibringe Læseren en Forestilling om sin
egen Smidighed, og gør ham paa andre Steder ligefrem
frygtelig (som hvor Vivian med grusom Kløgt hævner
sig paa den Kvinde, der har styrtet ham og hvem
Hadet til ham har gjort til Giftblanderske) for
derved at lade Læseverdenen ane, at den Debutant i
Livet og Literaturen, med hvem Publikum her gjorde
Bekendtskab, ikke var at spøge med som Fjende, men
vel i Stand til i fornødent Tilfælde at udvise en
Mefistofeles’s rolige Haard-hed og djævelske Vid. En
Kender af Disraelis Skrifter kan heller ikke godt
nutildags forestille sig Robert Peel vridende sig paa
sit Ministersæde under Disraelis kolde, hævnsøgende
Taler en Snes Aar derefter, uden at mindes det Blik,
straalende «som en lykkelig Brudgoms», hvormed
Vivian Grey forlader Fru Felix Lorraine, da hun
afsløret, afvæbnet og indviklet i et Net, hun ikke
kan gennemskue, falder tilbage i sin Stol og det
kvalte Raseri bringer et Blodkar til at springe i
hende. Den dybe Hævntørst er den samme i Romanen og
i Virkeligheden, kun er den i Romanen hidset til det
Franz-Moor-agtige.
Dog Læseren bør have et Eksempel paa det i Bogen, der
for os nutildags ser ud som Skamløshed, men, da den
skreves, kun var en uforsigtig Spot, som Forfatteren,
hvis han havde kunnet overskue sin Frerntidsbane,
sikkert havde holdt tilbage. I første Del optræder
en Hr. Stapylton Toad, Medlem af Parlamentet, om hvem
det hedder:
Det var en Regel for Stapylton Toad aldrig at
stille sig blot. Ganske vist skrev han engang et
behændigt Flyveskrift om Kornlovene, som vakte
den statsøkonomiske Klubs dybeste Forbitrelse. Men
Stapylton brød sig lidet om deres sindrige Gendrivelse
og deres højt udtalte Foragt. Han havde forpligtet
Englands Landadelsmænd og sikret Lord Mountenys
Broders Valg ved førstkommende Lejlighed. Ved det
næste Valg viste det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
