Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - V. Vivian Grey
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lord Beaconsfield
321
sig da til hele Landets Overraskelse, at der neppe
var et Sted i England, hvor han ikke havde nogen
Indflydelse, og snart var det opdaget, at Stapylton
Toad var et parlamentarisk Talent af første Rang,
at Intet kunde udrettes uden hans Medvirkning, og
Alt ved Hjælp af den.
Disraeli har øjensynlig da han skrev dette ikke
anet, at han med Tiden skulde blive Kornlovenes
ivrigste Talsmand og finde rigelig Oprejsning for alle
statsøkonomiske Angreb i den Forvisning at have gjort
Englands Godsejere og Forpagtere til sin politiske
Stab.
Den hele Roman drejer sig, som Læseren ser, om
Politik, den udgør en blot tænkt Forberedelse
til virkeligt politiske Skaktræk omtrent som det
«Krigsspil», vor Tids Officerer øves i at spille,
udgør en Forskole til den praktiske Krigskunst. Den
ydre Natur tager ikke stor Plads op i denne Bog;
hist og her forekommer vel en Maaneskinsnat eller et
Bjerglandskab, men de afgiver kun den melodramatiske
Baggrund for Æven-tyrerens Kampe og Farer. Naturen
har for Disraeli aldrig været andet end hvad han
betegnende nok i to af sine Skrifter har kaldt
den, en Egeria, det vil sige en Kilde til politisk
Inspiration. Han har tyet til den, naar han var
træt af Politiken, som den udmattede Soldat tyer
til Marketenderskens Telt. Men for dens egen Skyld
har han aldrig elsket den. Da Gon-tarini Fleming som
Dreng lærer Numa Pompilius’s Historie, udbryder han:
«0gsaa jeg vil fly til Egeria!» og flygter til hende,
søger og finder i en lille ensom Dal omringet af
høje Træer den kloge, politisk inspirerende Nymfe,
og kan Dag ud Dag ind ikke løsrive sig fra det
bestandig tilbagevendende Syn. l Vivian Grey siger
Disraeli lige ud, at i sorgfulde Stunder er Naturen
Menneskets Egeria, og med bittert Lune tilføjer
han: ^Forfriskede og fornyede ved Samlivet med den
vender vi tilbage til Verden, bedre i Stand til at
kæmpe vor Kamp i Lidenskabernes hede Krig, til at
udføre de store Pligter, for hvilke Mennesket synes
skabt, at elske, hade, smæde og fælde.» Personlig
Originalitet kan man visselig ikke fraskrive denne
Naturbetragtning. Hvor fuldstændigt føler man ikke
i disse Ord den Uro og Hast, hvormed den ærgerrige
Yngling tager sig en Styrkedrik af Naturens Skønhed
for umiddelbart derefter at vende den Ryggen! Digteren
i ham trænger til Naturen og ser en Sanggudinde i den,
Politikeren i ham søger i Naturen kun Forfriskning og
beder den højst for ikke at spilde Tiden om et Varsel,
og saa-
21*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
