Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - VI. Popanilla
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lord Beaconsfield
325
skønt, dens Jordbund frugtbar, dens med Civilisationen
ubekendte Beboere tilbringer Livet i en barnlig,
paradisisk Tilstand. En af dem, Popanilla ved Navn,
finder, da han ved Stranden søger om en dyrebar
Haarlok, han har tabt, en Kasse med Bøger, der er
drevet iland fra et fremmed Skib. Bøgerne indeholder
lutter nyttig Kundskab, Sproglære, Vandtryklære,
Historie, Politik, Alt affattet fra Nyttesynspunktet,
og Popanilla, som gennem dem med Smerte erfarer, at
hans Folk, som han ansaa for et af Jordens ypperste,
kun er en Flok af unyttige Vilde, beslutter snart
at optræde som Reformator fra Grunden af, dog med
det vise Forsæt ikke at ville forlange andet end
langsom og gradvis fremskridende Forandring. Han
begynder med at begive sig til Hoffet og præke for
Kongen mod sine Landsmænds Syngen og Dansen som rent
unyttig Morskab, mod al Fornøjelse som Tidsspilde,
der intet indbringer og ingen Gavn gør. Det var, lærte
han, Samfundets, ikke den Enkeltes Lykke, det kom an
paa, og Samfundet kunde være yderst rigt, lykkeligt
og mægtigt, skønt hvert enkelt Samfundsmedlem var
elendigt, afhængigt og i Gæld. Det gjaldt om at
udvikle Samfundet til stedse større Fuldkommenhed, det
vil sige Nytte. Udvikling af det Nyttige var nemlig
Menneskelivets Formaal. Udviklingens Drivfjæder var
Fornødenheder, og hans Landsmænds Ulykke den, at de
ingen havde. De tilbragte deres Tid i en Tilstand af
rent unyttigt Velbefindende og ingen Verdens Ting
indbringende Tilfredshed; vilde de i Stedet derfor
give sig til at udnytte Øens Beliggenhed og naturlige
Rigdomme, dens mineralske Skatte, dens rummelige
Havne og den Lethed, hvormed den kunde inddrages
i Verdens-Samfærdslen, var der det mest grundede
Haab om, at Øboerne snart kunde blive en Skræk og
Rædsel for alle andre Lande og se sig istand til at
forurolige og plage ethvert Folk af nogen Betydning.
Da Fantasiøens Konge her drager et Smil, fortæller
Popanilla ham (med Benthams Formel), at en Konge kun
er Landets første Øvrighedsperson og at Hans Majestæt
ikke har mere Ret til at le af ham end den første
den bedste Sognepolitibetjent. Kongen hører roligt
paa Irettesættelsen, men da Popanilla efterhaanden
fylder Øen med sine højrøstede Lærlinge, bliver dette
Reformvæsen Kongen for broget og han tager da den
aandrige Hævn at erklære sig for omvendt til de nye
Lærdomme, og udnævner som Bevis derpaa Popanilla til
sin Postskibs-Kaptajn. «Da. siger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
