- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Niende Bind /
330

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - VII. Udenlandsrejsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

330 Lord
Beaconsfield

Han vilde se hine Middelhavslande, som hans
Fædre i 1500 Aar havde beboet, hint Spanien,
hvor de broderligt beskyttede af deres mauriske
Stammefæller havde udviklet en rig Kultur og en
Poesi af første Rang i Stammens gamle Sprog - han
mindedes blandt Spaniens berømte Familiers Navne det,
hans Æt sandsynligst havde baaret, før den skiftede
Navn, Navnet Lara, og gengav det ved det stolte og
fuldttonende gamle Navn Sidonia, som han Aaringer
senere gav sine Helte l Ålarcos og Coningsby -
med Austen’s saa han først Vidunderstaden ved
Adriaterhavet, hvis Skytspatron St. Marcus, selv et
Israels Barn, havde været den fordrevne Slægt Disraeli
saa mild en Herre. Allerede paa Bedstefaderens Skød
havde han hørt om Dogebyen med de svømmende Paladser,
hvorfra den gamle Mand var rejst og hvor han havde
forladt Fader og Brødre, og da han som Dreng erfor,
at Venedig ikke mere var frit, var det I hans første
Æventyr-Drømmerier faret ham gennem Hjernen at befri
Venedig, knække Tyranniet og selv blive Doge i den
genopstandne Republik. Derfor havde han længtes efter
Venedig som efter Jerusalem. Det forekom ham i sin Tid
som maatte han derned, som blev han ventet dernede,
som havde han i Aarhundreder været ventet dernede,
han, Arvingen til hele denne Mindeskat. Det havde
kaldt paa ham som med fjerne Stemmer, og Blodet i
hans Aarer havde bankende og higende svaret paa den
fantastiske Appel, saalænge til den Dag kom, da han
for første Gang til England henvendte de Afskedsord,
som han nogle Aar senere lod den bortrejsende
Con-tarini Fleming henvende til sit nordiske Hjem:
«0g farvel ogsaa du, du haarde Jordsmon, hvor jeg
saalænge har smægtet; tænk paa mig herefter som paa
en sydlandsk Fugl, der for en Tid har forvildet sig
op under din kolde Sol, men nu har fundet sin Kurs og
taget sin Flugt bort fra dig til et mere straalende
Land og en lysere Himmel.**)

De Breve, Benjamin Disraeli paa sin anden, længere
Rejse skrev til sin Søster (og som udkom i London
1885), giver en fortræffelig Forestilling om,
hvorledes han dengang følte, tænkte, levede og saa
ud. Disse Breve er muntre, elskværdige, lapsede,
overmodige, rige paa Lune, Vidnesbyrd om et
ungdommeligt Sinds Modtagelighed for nye og stærke
Indtryk, om

*) Sibyl 40. Vivian Grey 209. Contarini Fleming
290. Smlgn. Con-tarini Fleming 101 og Tancred 54.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:16:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/9/0334.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free