Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - VII. Udenlandsrejsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334 Lord
Beaconsfield
tredje Gang hører han i Drømmen Bekræftelsen paa,
at hans Fædres Stad har længtes efter ham, som
han efter den, og at den venter saa utaalmodigt,
som han higer. Og da Skikkelsen svinder, ser han
for sig en dejlig Stad, der Straaler i Sollyset
med Marmorpaladser langs en bred Kanal og en
Mængde langagtige Baade paa det blaalige Vand -
og han véd nu, hvor han er. Saasnart han vaagner,
begiver han sig paa Rejsen og haster til Venedig. Paa
Vejen fra Padua til hans Rejses Maal gaar et Hjul
paa hans Vogn i Stykker, og for at fordrive Tiden,
medens Hjulet istandsættes, gaar han ind i en smuk
Have ved en nærliggende Villa. Her staar et Tempel,
som en af Villaens tidligere Ejere har helliget sine
Venner, og over Portalen læser han denne Indskrift:
«Træd ind, du har længe været ventet.> Overalt l
Virkeligheden som i Drømmen de samme Velkomstord. I
selve Venedig endelig er det Første, der møder ham,
et Optog af syngende Præster med deres Helgen, og
da han hører Sangens Ord: «Hil ham, han er kommen
i sin Højhed og Hæder, for i Kærlighed at hilse paa
sin adriatiske Brud», saa tykkes det ham, at Ordene
lader sig anvende paa ham selv.
I Saadanne Stemninger har Disraeli for første Gang
befaret Venedigs Kanaler og betraadt den skønne
Piazzetta. Andre har elsket den dejlige, støvfri
og larmfri Adriaterstad for dens Ejendommeligheders
Skyld, atter Andre for dens kunstneriske Skattes, og
atter Andre for dens historiske Minders; men Disraelis
Kærlighed til Staden var ikke saa upersonlig; han
sværmede hverken for Venedigs rige Malerskole eller
for dens gamle aristokratiskrepublikanske Forfatning,
hvis Overførelse til England han faa Aar senere stedse
paany skulde give sig til at beklage og angribe;
men Byen bevægede ham saa dybt, fordi den havde
været hans Forfædres Fristed; han elskede den for
sit Blods, sin Stammes Skyld, og det er overhovedet
paa et saadant personligt Grundlag, at han elsker.
Dog Venedig havde dengang kun stillet hans Skuelysts
første Tørst Ingen Egn og ingen Stad i Europa kunde
bortlede hans Længsel fra Østerland. Det er den,
som nu paa den anden større Rejse blev stillet.
Det dybeste Indtryk modtog han den Dag, da han efter
paa Vejen fra Jaffa paa en god Hest og velbevæbnet
at være brudt op fra det latinske Kloster i Ramle,
det gamle Arimathia, efter et Ridt først over en
yndig Slette, saa i en Bjergkløft mellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
