Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - VII. Udenlandsrejsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lord Beaconsfield
335
strenge og vilde Klipper, besteg en Høj, erfor,
det var Oliebjerget, han stod paa, og ligeoverfor
paa den høje, stejle Skrænt saa en By, omringet
af en gammel Mur, der med sine Taarne, Tinder og
Porte sank og steg bølgeformigt som det bølgende
Jordsmon, hvorpaa den stod. Han var lynslaaet. Byen
løftede sig for hans Øjne som det mest Storladne, han
nogensinde havde set, mægtigt virkende i disse vilde,
frygtindgydende, golde Omgivelser, mørk, streng,
ophøjet. Rige Skove, skinnende Agerland omkring den
vilde kun skæmmet den. Athen, han saa nylig havde set,
maatte i sin Glanstid have været Skønhedens Stad;
denne By slog med Ærefrygt. Hans Øje dvælede ved
den pragtfulde Moské, der knejste over Staden, ved
de skønne Haver foran den og ved de utallige Kupler,
som rejste sig over dens lyse Stenhuse, og han følte,
det var Jerusalem, han stod for. Neppe har nogen
af de gamle Korsfarere følt mere ved Synet, om end
Følelsen var af en anden Art. De elskede Byen for
Himlens Skyld, for den Saligheds Skyld, dens Erobring
skulde aabne dem, han elskede den for den Stammes
Skyld, der havde bygget Staden. I sit stille Sind
sammenlignede han den Højenes By, han saa for sig,
med hin de syv Højes Sta,d i Europa og tænkte med
Stolthed paa, at Moria, Sion og Kalvariebjerget
var langt navnkundigere Høje end Aventiner- og
Capitolinerhøjen, da ikke blot Asien, men det kristne
Europa kendte hine Navne, medens disse var en død Lyd
i hele det muhamedanske Asien. Hine gamle Korsfarere
havde betragtet Saracenerne, mod hvem de krigede, som
uværdige til at besidde den hellige Stad og Grav; han
derimod fandt dem meget værdigere dertil end nogen af
de indstrømmende europæiske Skarer var; thi ikke blot
havde Staden og Graven ogsaa for dem været ærværdige,
men disse Ørkenens Sønner var langt nærmere beslægtede
med ham, som havde hvilet i Graven, end nogen Germaner
eller Galler var. Korsfarerne havde antaget Troen for
Alt; han vidste, som han tit gentog det for sig selv,
at Racen er Alt, at det er paa Racen Alt tilsidst
kommer an*).
Han følte sig hjemme i dette Land, hvor Karavaner
førtes
*) Tancred 167 ff. «A11 is race; there is no other
truth», siger Sidonia i Tancred; smlgn. hans Ytringer
i Coningsby og Disraelis egne i Life o f Lord George
Bentinck og i General Preface. I Tancred kaldes denne
Sætning af Forf. selv «the great truth, into which
all truths merge». (S. 459.)
G. Brandes: Samlede Skrifter. IX.
22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
