- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Niende Bind /
339

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - VII. Udenlandsrejsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lord Beaconsfield
339

da! ... Se nu haaner Seldsjukkernes Høvding David
Alroy selv, nu forgriber han sig i sin Frækhed
paa David Alroys Søster! Da er Maalet fuldt, Alroy
dræber Voldsmanden, flyr ud af Landet og beslutter at
blive Israels Befrier. Hvorfor skulde det ikke kunne
lykkes? Den største af de gamle Konger, den første
David, havde jo hævet sig fra at være en landflygtig
Høvedsmand for Fredløse til Tronens Glans, hvorfor
skulde han da ikke formaa, hvad de fjerne Fædre
havde formaaet? Salomon havde bygget Templet og gjort
Riget navnkundigt; han vilde genopbygge Templet og
gøre Riget fuldt saa navnkundigt, som det nogensinde
var. Det Scepter, Salomon havde holdt i sin Haand,
vilde han vugge i sin; den Tid, der laa begravet i
Kongernes Grave, vilde han tvinge til at opstaa fra
de Døde paany.

Og Disraeli stirrede ud over den store i Klippen
udhuggede Forgaard til «Kongernes Graves, i hvis
vestlige Side en Forhal aabnede sig, der engang båres
af Søjler, men hvis Klippegavl endnu var smykket
med en udhugget Frise af ualmindelig Skønhed,
og han drømte, hvorledes den landflygtige Alroy
ved Tryllemagt naaede til det Sted, hvor Israels
døde Konger sad paa deres Troner - og Virkeligheden
omkring ham opløstes i en pragtfuld Fantasi. Gennem
lange Alleer af kolossale Løver, ud-hugne i rød
Granit, maa David Alroy vandre til han kommer til
en uhyre i Klippen udhugget, mange Hundrede Fod
høj Portal, som bæres af mægtige Karyatider. Alroy
presser sin Signetring mod den kæmpemæssige Port,
den aabner sig med en Torden som et Jordskælvs, og
bleg og vaklende træder Fangenskabets Fyrste ind i
den uoverskuelige Hal, som er oplyst ved hængende
Kugler af glødende Metal. Paa hver Side af Hallen
sidder paa gyldne Troner en Række af Israels Konger,
og da Pilgrimen træder ind, rejser de sig alle,
tager deres Diademer af, svinger dem tre Gange og
gentager tre Gange i højtideligt Kor: «Hil dig,
Alroy, hil dig, Broderkonge, din Krone venter dig!»
Som Gontarini Fleming blev ventet i Venedig, saaledes
ventes David Alroy her.

Han staar der skælvende, med nedslagne Øjne, lænet
til en Søjle; men da han atter har samlet sig og
ser op, finder han, at Kongerne sidder stille som
Statuer paa deres Pladser og ser livløst ud for sig,
tilsyneladende uden at vide af Alroys Nærværelse
her. Og han skrider frem gennem Hallen, til han
kommer til en uhyre Trone, der ligger langt borte,
strækker sig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:16:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/9/0343.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free