- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Niende Bind /
342

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - VII. Udenlandsrejsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

342 Lord
Beaconsfield

allerede sneverhjertede, dumfromme Stakler. Er Alroys
Scepter ikke mere end Salomons Scepter? Skal hans
Aarbøger engang lyde saaledes: Han erobrede Asien
og brugte sin Magt ti! at bygge et Tempel? Skal
Asiens Behersker synke til Regent over en ubetydelig
Provins som Palæstina, til dydig Patriark for en
Horde af Hyrder? Nej Bagdad skal blive hans Sion,
det sejrrige Israel skal og maa forsones med
det besejrede Ismael og stilles lige med Ismael
trods alle jødiske Fanatikeres Indsigelser. «Et
Verdenskongerige kan ikke grundes paa særkirkelige
Fordomme og Undtagelsesrettigheder.»

Denne Statsmands-Ærgerrighed styrter Alroy. Den
israelitiskreligiøse Troesiver, der bar ham frem i
sin Spidse til Sejr, vender sig nu med dyb Forbitrelse
imod ham paa samme Tid som han selv ved en muhamedansk
Sultanindes Side i det yppige Bagdad glemmer sin
Ungdoms strenge Formaal og Forsæt. Sultanen af Karasme
fælder ham og arver hans Rige og Brud.

Det synes som om Disraeli paa Jerusalems Grund ikke
har kunnet modstaa Fristelsen til et Øjeblik at tænke
sig Kræfter som sine egne anspændte til det Formaal
at gengive det hellige Land til det Udkaarne Folk,
men som om han ved at gennem-fantasere og gennemtænke
Opgaven hurtigt er kommen til det Resultat, at en
Ærgerrighed i den store, statsmandsagtige Stil aldrig
vilde kunne faa Næring ved at løbe sig fast i Kamp
for et Herredømme af saa ringe Omfang og saa liden
Vægt. Han indsaa, at selv naar Fantasien fik Lov til
at lægge alle Forhold tilrette som den vilde, kunde
en Virkelyst som hans ikke finde nogen Tumleplads
uden paa en Stormagts Grund i Europa.

Som vi saa, tog han fra det hellige Land til
Ægypten. Ogsaa her greb Minderne ham; men her vendte
han ogsaa tilbage til det politiske Nutidsliv. Han
saa de Pyramider, til hvilke hans Folk i gamle Dage
havde maattet slæbe RaastofFet Sten for Sten. Men
han opnaaede ogsaa i Kairo gentagne Gange Foretræde
hos den regerende Pasja, og da hans snart hurtige,
snart velovervejede Svar tildrog sig Mehemet Alis
Opmærksomhed, blev han af denne, som det synes,
endog spurgt til Raads med Hensyn til det for Landet
mest skikkede politiske System. Han har, ikke uden
Selvfølelse, gjort dette gældende i sin Vindication
of the english Constitution, hvor den rejsende
unge engelske Gentleman naturligvis er Forfatteren
selv. Netop i Aaret 1829 var jo af den reform elskende
ægyptiske Despot i Kairo bleven sammen-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:16:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/9/0346.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free