Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - VII. Udenlandsrejsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lord Beaconsfield
341
Lord Beaconsfields Hoved, da han (i god
Overensstemmelse med sin tidligere Begrebsbestemmelse
af England som asiatisk Magt) paa Berlinerkongressen
tiltrodsede sig hin hemmelighedsfulde Højhedsret
over det asiatiske Tyrki, der bragte de Egne, David
Alroy attraaede og tilkæmpede sig Herredømmet over,
ind under Benjamin Disraelis Overhøjhed.
Romanen Ålroy er et Værk med store Mangler. Dens Stil
er paa flere Steder en rent ulidelig «poetisk Prosa»,
især i Begyndelsen er den med sine Verserytraer
stødende og affektert. Det store fra Kabbaia og
Talmud hentede overnaturlige Redskabs-forraad er
i og for sig temmelig overflødigt og bringer En
ved Behandlingsmaaden undertiden til at mindes
Southey’s usalige Tha-labo.) the destroyer. Det
vilde ikke destomindre være en stor Uretfærdighed
at negte Disraelis uhyre Overlegenhed over
Southey i den østerlandske Kolorit. Disraeli
har det sande østerlandske Temperament, som
meddeler Stedfarven. Hvad der hos Southey er blot
østerlandsk Maskeradedragt, er hos Disraeli et
ægte Klædebon, der passer. Men medens Samtalerne
gennemgaaende er gode fordi Ytringernes østerlandske
Vendinger falder naturligt for Disraeli, vakler
Fortællemaaden altfor stærkt og stilløst imellem
Historie og Sagn. Beskrivelserne af Alroys Kampe
med Kalifens Hære gør f. Eks. næsten samme Indtryk
som saa man Tinsoldater føres frem og tilbage og
væltes. Hærføreren «udfører Vidundere af Tapperhed»
og slaar Sultanens Fanebærer ihjel; men desværre
falder 10,000 Soldater; Centrum gennembrydes af
«det Median-itiske Kavalleri*, som slaar Kaukasus’s
Krigere paa Flugt med et Tab af saa og saa mange
Mand osv. Digteren kan fortælle som han vil, slaa
ihjel h vor mange han vil, lade bedække sig med Hæder
hvem han vil, man er udenfor Virkeligheden og inde
i en Børneleg, der ikke vækker nogen menneskelig
Deltagelse.
Den sjælelige Interesse i Digtet samler sig næsten
udelukkende om Udviklingen af Alroys Karakter. Neppe
har han sejret og har løst sin første Opgave,
Israels Frigørelse, før selve Opgaven forekommer ham
uendelig ringe, og han stræber efter et større Maal;
thi Ingen har kunnet modstaa ham, og hele Vestasien
ligger for hans Fødder. Han vil ikke nøjes med at
gen-oprejse Salomons Tempel; hans Ærgerrighed mættes
ikke af saa lidt, han vil grunde et mægtigt asiatisk
Rige. Salomons Scepter! lyder det omkring ham; men de,
der taler saaledes, synes ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
