- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Niende Bind /
344

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - VIII. Det revolutionære Epos

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

344 Lord
Beaconsfield

sand Digter, kun behøvede at sammenfatte sin egen
Tids og give den poetisk Udtryk. Han udvikler,
hvorledes Heltemodets Epos, Illaden, udsprang af, en
heroisk Tidsalders største Helte-daad; det politiske
Epos, Æneiden, af det romerske Verdens-kejserdømmes
Oprettelse; Dantes nationale Epos af Renæssancens
første Foraarsgrøde; Miltons religiøse Epos af
Reformationen og dens Følger, og spørger sig saa,
om hans egen Tids Aand skal forblive ubesungen. «Da
jeg stod der i Asien og saa over til Europa,
medens den brede Hellespont strømmede forbi mit
Øje, og Nattens Skygger lagde sig over Bjergene,
forekom de to mægtige Verdensdele mig som de to
stridende Regeringsprinciper, der for Tiden kæmper om
Verdensherredømmet. Hvad, udraabte jeg, er den franske
Revolution en mindre vigtig Begivenhed end Trojas
Belejring? Er Napoleon en mindre fængslende Skikkelse
end Achilles? Mig er det revolutionære Epos levnet.*

Det er unødigt at dvæle ved den sære Sideordning af
Navnene Homer, Vergil, Dante, Milton og Disraeli,
eller ved den jævnførende Sammenstilling af Verdens
berømteste Digterværker med et Epos, af hvilket
kun et enkelt usaligt Brudstykke saa Lyset for,
skræmt af den Haanlatter, der mødte det, at vende
tilbage til Altets dunkle Moderskød. Men det er
Opmærksomheden værd, at Disraeli, hvem vi nys i
Samtalen med Mehemet Ali lærte at kende som Advareren
mod radikale Reformforsøg, i sin Ungdom følte sig
draget til den franske Revolution som til Tidsalderens
betydningsfuldeste og mest tiltrækkende Stof. Han var
aldrig principielt en Modstander af den nyere Tids
politiske Grundtanker, af Folkevælden som saadan,
udvidet Stemmeret osv.; han har bestandig naar han
var det, været det, dels af personlige Grunde, dels
fordi han fandt en Forandring ubelejlig. Mellem ham
og de Konservative af Princip, som hans Fælle Lord
Salisbury, er der i denne Henseende et Svælg. Ja
der findes endog hos ham en mærkværdig Forkærlighed
for afgjort revolutionære Personligheder. Han har
i sine Skrifter skildret Mænd som Byron, Shelley,
Mazzini i det gunstigste Lys. Han har paa sine gamle
Dage med formelig Begejstring tegnet Karakteren af
en Art menneskelig Frihedsgudinde, den revolutionære
Frihedskærligheds Ideal (Theodora i Lothair). Mangen
En vil ved Læsningen af hans Skrifter have spurgt sig
selv, om der ikke inderst inde i den gamle Toryfører
boer en Revolutionær. Spørgsmaalet om, hvad der ligger
«inderst» eller «dybest» i et Menneske, er altid

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:16:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/9/0348.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free