Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - VIII. Det revolutionære Epos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lord Beaconsfield
345
vanskeligt at besvare, især hos en stærkt
sammensat Natur. Overskuer man med ét Blik Alt,
hvad Disraeli har skrevet og som Politiker virket,
vil man bestandig under det konservative Grundlag
hos ham finde en flydende Radikalisme, men ogsaa
bestandig under den bølgende Grund et stivnet,
konservativt Grundlag. Religiøst var han straks fra
først af frigjort; men den Hensigt at hævde sin Races
ubetingede Overlegenhed ledede ham uimodstaaeligt
til at gøre det mest mulige ud af den religiøse
Velgerning, den havde ydet Menneskeslægten,
og af den Taknemmelighed, Slægten skyldte den
derfor. Politisk begyndte han i Literaturen
principløst med Vivian Grey og i Praksis som
yderligtgaaende Radikaler, men vi har allerede set,
at han mod tog politisk-reaktionære Indtryk fra sin
Fader. Vakte disse først hans Modstand? En Yngling,
der var i den Grad tilbøjelig til, uden Henblik paa
nogen fremmed Myndighed, at gøre sig selv til alle
Tings Maal, maatte have en stærk Modsigelsesdrift; men
hvem kan sige, om det først fremtrædende ogsaa er det
dybeste i Mennesket? Alle slige Udtryk er jo desuden
kun Lignelser, og Deltagelsen for Omvæltningsmænd
er maaske snarere at kalde sammenflettet med hans
samfundsbevarende Lærdomme end undergravende dem.
I den uheldige Fortale, af hvilken nogle Linjer
blev anførte, studsede Læseren rimeligvis ved
Betegnelsen af Europa og Asien som Repræsentanter
for to kæmpende Regeringsformer. Med disse menes,
som Disraelis Epos og mange af hans senere Skrifter
viser, det feudale og det foederale Grundbegreb,
hvis Benævnelser næsten synes valgte med særligt
Hensyn til Bogstavrimet, altsaa hvad vi vilde kalde
Lensstatens og Forbundsstatens Princip, og det hedder
oftere hos Disraeli, at Europa er i en Overgangstid
fra det første af disse Principer til det andet,
og at dette er den eneste og hemmelige Aarsag til
alle Tidsalderens Krampetrækninger.
Det revolutionære Epos, som, skønt undfanget paa
Rejsen, først blev udgivet i Aaret 1834 og som
til da kan have undergaaet mangen Opfriskning og
Omformning i konservativ Retning, har øjensynlig
havt til Grundtanke at skildre hine to Principers
Kamp og Overgangen fra det ene til det andet. Det
udgivne Brudstykke leverer Beviset herfor. Det
aabnes nemlig med det besynderlige, overnaturlige
Maskineri, at Magros, Lensstatens Genius, og Lyridon,
Forbundsstatens Genius, vekselvis taler deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
