Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - VIII. Det revolutionære Epos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346 Lord
Beaconsfield
Sag. De to første Bøger giver under denne Form et
historisk og filosofisk Overblik over Menneskeslægtens
oprindelige Tilstand og Udvikling gennem Tiderne. De
fremhæver Begivenheder, der sætter Tidsskel, Athens
Opkomst og Indflydelse, den fra Asien udgaaende
Fordærvelse, der nedbrød Rom, de smaa schweiziske
Fristaters Oprettelse, den vaagnende Alrnenaand i det
sekstende og syttende Aarhundrede, den nordamerikanske
Republiks Op-staaen og Revolutionen i Frankrig. Tredie
Bog aabnes med en Skildring af Slaget ved Montenotte i
Maaneskin, da Kampen omtrent er til Ende og Bonaparte
giver Lyridon (!) sit Ord som Troskabspant; Sangen
følger ham gennem det hele italienske Felttog til
Erobringen af Lombardiet og slutter med Plantningen
af Frihedstræet. Her ender hvad vi har af dette
Digt. hvis Fortsættelse Forfatteren i sin Fortale
gjorde afhængig af Publikums Dom med de Ord, at han,
dersom Kendelsen faldt ugunstigt ud,, <uden Græmmelse
vilde hvirvle sin Lyra ned til Underverdenen^.
Dette ufuldendte Ungdomsværk af Disraeli har en
Hoved interesse for os nutildags derved, at det
er det første større Arbejde i engelsk Poesi, som
helt igennem er blevet til under Paavirkning af
Shelley. Disraelis Revolutionary Epic følger nøje
det Spor, der af Shelley blev draget i hans Revolt of
Islam og er iøvrigt blevet til under Indflydelse af
de forskelligste Shelley’ske Digtninge, indeholder
Mindelser om Prometheus, om Prologen til Hellas og
om Alastor.
Dette er især mærkværdigt af den Grund, at Shelleys
Poesier paa den Tid endnu var saare lidet kendte,
ja næsten utilgængelige og at hans Personlighed
ligeledes endnu var daarlig kendt og i Regelen bedømt
saa fjendtligt som mens han var i Live.
Disraeli havde tidligt havt Lejlighed til at
danne sig rigtige Forestillinger om den store
Landflygtige. Byrons Tjener Tita, der, som vi saa,
var med Disraeli i Ægypten og derefter blev anbragt
i den gamle Disraelis Hus, havde en Tid lang været i
Shelley’s Tjeneste i Lerici og sad inde med en Mængde
Smaa-historier om ham. Bulwer Lytton, som hørte til
Disraelis nærmeste Venner, var en Ven af Shelley’s
Enke, nøje kendt med hans Digtning og nogenlunde
fordomsfri i Bedømmelsen af den. Trelawny, som havde
været Shelleys Ledsager og havde staaet ved hans
Dødsbaal, var stadig Gæst i Lady Blessingtons Hus,
hvor Disraeli følte sig hjemme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
