Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - X. Første politiske Felttog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
370 Lord
Beaconsfield
vilde hævde, at hans Politik truede Landet med
Sønderlemmelse og ikke kunde virkeliggøres uden
Borgerkrig.*)
Nu var det, som man maa vide, nøjagtigt kun fire
Maaneder siden, at Disraeli i den Reformtale, han
holdt 16. December 1834 og udgav under Titlen: The
crisis examined havde sagt: «Tolv Maaneder maa ikke
gaa hen før selve Ordet Tiende [til Statskirken] er
afskaffet i hint Land [Irland] for bestandige Man
maa desuden vide, at den irske Befolkning befandt
sig i en Tilstand af Fortvivlelse over den Haardhed
hvormed Tienderne inddreves til en Kirke, der var den
fremmed, og at Negteisen af Tiende-betaling endnu i
samme Aar førte til frygtelige Myrderier i Irland,
Myrderier, som af Militærmagten udøvedes ligeligt mod
Mænd, Kvinder og Børn; man maa endelig vide, at der
paa Irland gaves Sogne, hvor Forholdstallet mellem
Katoliker og Protestanter var omtrent saaledes som i
Sognet Rathcormack, der indeholdt 2,900 Katoliker og
41 Protestanter, deri indbefattet det protestantiske
Præsts af 13 Personer bestaaende Familie, og hvor
de henved tretusind Katoliker ikke desmindre maatte
erlægge Tiende til Præsten. Man vil da indse, at
var det end fordelagtigt for Disraeli at opgive sit
radikale Standpunkt, saa faldt det Fordelagtige og
det Ærefulde ikke ved denne Lejlighed sammen.
Man maa heller ikke glemme Disraelis første Optræden
som anbefalet af O’Connell. Man kan begribe, hvor
forbauset og forbitret den store Agitator blev,
da han faa Dage efter Valgmødet læste Disraelis
Ytring om hans blodige Hænder i et Blad, hvor
den senere forsøgte Bortfortolkning af Udtrykket
endda ikke var medtaget. Ved et Møde af de irske
Arbejderforeninger i Dublin fulgte Svaret. I en
af Lune og Foragt overstrømmende Tale fremhævede
han, at denne Mand personligt havde opsøgt ham,
havde kaldt sig Radikal, som saadan havde attraaet
og faaet et Anbefalingsbrev, havde anset hans,
O’Gonnells Autograf for saa værdifuld, at han lod
den efterligne i Facsimile og op-slaa som Plakat og
at samme Mand nu til Tak forsøgte at stemple ham som
Morder og Brandstifter. «Da han to [tre]
*) Every man may be attacked once, but no one ever
attacked me twice. - Gentlemen! If there is anything,
on which I pique myself, it is my consistency. -
If the Irish Church has always been the intolerable
nuisance it is described, why has this nuisance been
so lately discovered?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
