Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XIII. Jomfrutalen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
394 Lord
Beaconsfield
for misunde mig dette? hvorfor ikke lade mig blive
I den Tro i det mindste for én Aften ?», Latteren
blev saa høj og almindelig, at han paany maatte
standse. Han fortsatte. Han viste, at Whiggerne, som
havde truet med ved de nye Valg at vinde et knusende
Flertal, kun havde tabt, at Toryismen, som de havde
kaldt død og saaledes begravet, at der ingen Fare
var for Genopstandelse, nu rejste Hovedet saa kækt
som nogensinde - da Afbrydelserne atter overdøvede
ham. Han sagde roligt: «Hvis de ærede Herrer finder,
at dette er ærligt Spil, saa vil jeg underkaste
mig. Jeg vilde ikke handle saaledes mod Andre, det er
Alt hvad jeg kan sige. (Latter.) Intet er saa let,
som at le. Jeg ønsker, før jeg sætter mig ned igen,
klart at vise Huset dets Stilling*. Han fortsatte,
og i en anden Tone, med dristige Billeder, med bidende
Spot over en Whigminister og et Whigmedlem, hvem han
henholdsvis betegnede som Finansministeriets Tityrus
og den ærede og lærde Dafne fra Liskeard, hvilke to
Eiskendes Strid var endt efter Ordsproget: Åmantiam
iræ amoris integratio, han bebrejdede Ministeren at
ville frigøre Irland for at lænkebinde England og
staa der med St. Peters Nøgler i den ene Haand og -
Han vilde have sagt: med en rød Hue i den anden. Men
han kom ikke længer; saa høj og voldsom og uophørlig
blev Støjen og Latteren omkring ham; det var umuligt
at slutte Sætningen. Hver Gang han forsøgte, brølede
det, larmede og skreg det fra alle Bænke og Hjørner
og lo det ind imod ham fra de haanudspilede Ansigter
i Huset. Da tabte han endelig den Fatning, han hidtil
saa mærkværdigt havde bevaret, og idet han stirrede
et Par af sine leende Modstandere lige ind i Ansigtet
hævede han sine Hænder i Vejret, og sagde (efter et
Vidnes Udsagn) «med en usædvanlig stærk og næsten
rædselsfuld Stemme*: «Jeg er aldeles ikke overrasket
over den Modtagelse, jeg idag har faaet. Jeg har
begyndt mange Ting adskillige Gange, og har ofte faaet
Lykken med mig tilsidst. Jeg vil sætte mig ned nu;
men den Tid vil komme, da De hører paa mig.»*)
Han satte sig, og Haanlatterens Bølger lukkede sig
over ham.
*) l am not at all surprised at the reception, which
I have experien-ced. I have begun several times many
things, and I have often succeeded at last. I will
sit down now, but the time will come when you will
hear me. - B. Disraeli: Speeches on the conservative
policg of the last thirty yeaTs S. 24. Her findes
den korrekte Tekst. Se iøvrigt Anonyrnus: B. Disraeli
S. 1-19.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
