Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XIV. Første parlamentariske Forsøg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lord Beaconsfield
395
XIV
Væ ridentibus! Ja ve dem, som ler! De er forudbestemte
til at glemmes og til at trædes paa Nakken af den,
af hvem de lo. Ve dem, som ler! det vil sige dem,
hvem Kraften, naar den er ny, altid synes en Genstand
for Latter og som mener at kunne fælde den med det
raaeste af alle Vaaben, Grinet. Det er dem, den nye
Kraft allerførst og lettest faar Bugt med, thi det
er iblandt dem, i denne Livvagt af Indskrænkede, at
enhver ny Magt finder sine viljeløseste Slaver. De
som ler, det er de samme som dem, der raaber Hurra,
Eftertravernes Hob, der begynder med Intet at forstaa
og ender med, Intet at turde kritisere.
Kun en Uge efter sin Fiasco talte Disraeli anden
Gang, kort, klart og uden at forstyrres. Nogle
Maaneder efter paany kort, simpelt og med samme
Resultat. Med haardnakket Fasthed skaffede han sig
lidt efter lidt Opmærksomhed. Han talte om mindre
vigtige Spørgsmaal, som han fuldkomment beherskede,
og altid saa nøjagtigt og kortfattet som muligt,
frembød ingen Angrebspunkter, udæskede ikke. Saaledes
et Aars Tid. I Aaret 1839 begyndte han at forandre
Taktik. Han talte om de vigtigste Lovforslag, talte
længe, hyppigt og mange Gange udæskende, men der var
Ingen som lo. Man havde vænnet sig til hans Form og
man havde indset, at han ikke lod sig fælde af den
uartikulerede Raahed.
Det var ikke af Ærgerrighed alene, at Disraeli maatte
gøre sit Yderste for at vinde Underhusets Bifald. Det
var for ham et Livsspørgsmaal. Hans Gæld var vokset
ham op over Ørene. Han havde bestandig trængt til
Penge, kunde ikke stille nogen Sikkerhed, havde
aldrig villet indblande Venner i sine finansielle
Vanskeligheder og havde derfor maattet henvende sig
til Aagerkarle, der gav ham Laan i Tillid til hans
Fremtid, Han havde stadig maattet forny sine Veksler
mod en Tillægsbyrde af 8 eller 10 Procent, og det
var med denne Kugle om Foden, at han begyndte sin
parlamentariske Løbebane. Ikke desmindre har aldrig
ringeste Mistanke ramt ham for at have misbrugt sin
politiske Stilling eller Indflydelse til personlig
Fordel.
Der er to af de Taler, han holdt, hvis Indhold er
paaagtelsesværdigt fordi de har et Forhold til hans
Sjæleliv og berører
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>