Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XIV. Første parlamentariske Forsøg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
396 Lord
Beaconsfield
Hovedspørgsmaal; det er hans Tale mod Lord Russells
Skolelov og hans Tale i Anledning af den saakaldte
Nationalansøgning.
Det første Lovforslag gjaldt kun en ringe Sag, og
jeg dvæler alene derved, fordi Disraeli ved at sætte
sig derimod, kom til for første Gang i Parlamentet
at tage Stilling til et af den nye Tids store
Grundspørgsmaal, Forholdet mellem Skole, Kirke og
Stat. Der gaves paa den Tid to Opdragelsesselskaber
i England, af hvilke det ene var strengt kirkeligt,
det andet af friere Natur; det sidstes Lærere
kunde tilhøre hvilken Bekendelse det skulde være,
og Eleverne blev oplærte ogsaa i andre Religioner
end Statskirkens. Dette Selskab plejede aarligt
at faa bevilliget en Statsunderstøttelse af 20,000
Pund; Lord Russell foreslog at bevillige det denne
aarlige Sum en Gang for alle. Mod dette uskyldige og
naturlige Forslag rejste Toryførerne af religiøse
Grunde en lidenskabelig Modstand. Gladstone, som
dengang endnu var Tory, talte med Heftighed mod,
at Staten skulde have Ret til at lade den ene sande
Religion i Stikken, og Ret til Godkendelse af, at
man i Opdragelsen stillede Sandt og Falsk paa lige
Fod; de øvrige Torytalere var endnu mere urimelige
og indskrænkede. Disraeli bekæmpede Forslaget;
som god Tory kunde han ikke vel gøre andet. Men
det er betegnende, at han paa dette sit politiske
Udviklingstrin undlod at gribe den Lejlighed,
der tilbød sig til at tage Parti for eller imod
Religionsfriheden som politisk Grundsætning. Han talte
mod Forslaget paa det ikke synderlig vægtige Grundlag,
at det stred mod det engelske Selvregerings-princip
at indstifte en Art Statsopdragelse. Bevisførelsen
var saa meget mindre slaaende i hans Mund som den kom
fra en lidenskabelig Modstander af Manchesterlæren;
men det var øjensynlig ogsaa kun Skinbeviser, han
førte i Ilden for at dække en Uklarhed. Saavidt man
kan skimte, har Disraeli paa dette Tidspunkt endnu
følt sig hindret af nogle radikale Mindelser om
Statens Forpligtelse til at sikre den ubetingede
Samvittighedsfrihed, og han havde da endnu ikke
endegyldigt formet sin Lære om Statskirken som den
store Vogter af det semitiske Princip, der i denne
Egenskab burde have Folkets Opdragelse helt i sin
Haand. Han, som var født i et afvigende Trossamfund
og tidlig havde staaet som Talsmand for afvigende
Trossamfunds Rettigheder, kunde umuligt hylde den
religiøse Ufordragelighed som politisk Rettesnor;
men paa den anden Side kunde han ikke hylde Grund-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
