- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Niende Bind /
408

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XV. Det unge England og Coningsby

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

408 Lord
Beaconsfield

Overlegenhed maa have imponeret hine lige fra
Universitetet kommende unge Mænd. Han havde gjort
indtrængende og mangeaarige historisk-politiske
Studier, han havde allerede længe drevet praktisk
Politik, han havde digterisk Evne nok til at følge
eller rettere lede selv den dristigste romantiske
Flugt og han medbragte dem et færdigt politisk
System, der svarede saa godt til deres Drømme
som Drømme og Systemer overhovedet kan passe til
hinanden. De beundrede hans Kulde, hans erhvervede
Ro, hans Evne til at stemple en Mand og en Sag med
et enkelt slaaende Billed, og de lyttede med ærbødig
Opmærksomhed til hans hemmelighedsfulde Tale om de
store Fortrin, den Race, hvortil han hørte, besad,
den eneste Race, til hvilken Gud nogensinde havde talt
og som han altid havde brugt til Mellemled imellem
sig og Verden. De hørte og indsaa med Undren, at han
var af fuldt saa god og gammel Adel som de. Disse
unge Englændere havde hellenske Ynglinges Skønhed,
fuldendte Opdragelse, Lærvillighed og Begejstring,
og Disraeli sad som Mentor i deres Midte paa Bel-voir
Gastle eller vandrede med dem i Deepdene’s Park
og tolkede dem Racernes Betydning, Religionernes
Oprindelse, Historiens længe forvanskede Sandheder og
Politikens ene vejledende Grundbegreber under livfulde
og indholdsrige Samtaler, hvis Mester han var.

Af disse Samtaler udsprang det blandt Disraelis
Værker, som har gjort størst Lykke og som sætter
Tidsskel i hans Liv, da det er fra dets Udgivelse,
at hans politiske og literære Betydning i det store
Publikums Bevidsthed kan dateres, Romanen: Conigsby
eller det nye Slægtled.

Hensigten med Conigsby, der udkom i Maj 1844 og
var tilegnet et Medlem af Det unge England, Henry
Hope, Ejeren af Deepdene, var den at hævde et lutret
Toryparti Retten til at betragtes som det paa engang
folkelige og nationale politiske Parti og samtidigt
den at tjene som Program for den unge Gruppe, der
her dristigt optraadte som intet mindre end c det nye
Slægtled». Erfaringen med Vindication o f the english
Constitution havde overbevist Disraeli om Umuligheden
af gennem abstrakte politiske Afhandlinger at vinde
Tilhængere for sine Ideer; han besluttede da at spænde
sit Talent som Romanforfatter for dem, og saaledes
bane dem en bredere Vej. Resultatet blev en Roman
uden Kunstform, en Roman, gennemtrukken med politiske
Afhandlinger mellem Kapitlerne, men et Værk, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:16:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/9/0412.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free