Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XV. Det unge England og Coningsby
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lord Beaconsfield
413
hængig. Ved sin Død testamenterer Lord Monmouth sin
umaadelige Formue til en ung fattig Pige, hans uægte
Barn med en fransk Skuespillerinde, og efterlader
Coningsby ikke mere end Renten af de 10,000 Pund, der
i Disraelis Heltes Levned repræsenterer Fattigdommen
og den yderste Elendighed. Sidonia trøster Coningsby
i hans Nød ved at vise ham, at han med Ungdom,
Helbred, Kundskaber, Evner og længst tilfredsstillet
Ny-delseslyst ingen Aarsag har til at opgive Haabet
om at bryde sig en Bane. Ganske som Grev Alcibiades
de Mirabel i Henrietta Temple udvikler han den - i
og for sig rigtige - Livsbetragtning, at Lykken ikke
bestaar i Besiddelsen af bestemte Goder, men i selve
Følelsen af at være til, og at Intet er tabt, saalænge
Tilværelsen selv er os en Glædeskilde. Coningsby
mander sig op, han arbejder, vinder et Navn, erobrer
Frøken Millbank og arver desuden - hos Disraeli
uundgaaeligt - den lille franske Pige, der dør af
Svindsot og har testamenteret ham, hvem hun i al
Ydmyghed bestandig har elsket, Alt.
Romanen har trods sine ni Bøger ingen egenlig
Handling. Handlingens Kærne er den, at Sidonia
opdrager Coningsby og Coningsby paa sin Side den unge
Slægt. Denne staar ved Værkets Slutning rede til at
træde i Skranken mod den ældre og begynde en Kamp,
for hvilken det første gode Varsel er Co-ningbys
Valgsejr over de smaa og smudsige Midlers Mand,
Bagtrappepolitikeren Rigby. Forfatteren slutter sin
Bog med at stille det Spørgsmaal: Vil disse unge Mænd,
der nu træder ud i Livet, snart tabe Ungdommens Mod
og Begejstring i den haarde Dyst, der venter dem,
eller vil de genoprette deres Lands Velfærd ved
Tiltro til deres egen Energi, og vil de vove at være
store? Bogen er anlagt paa at tvinge Læseren til at
besvare det sidste Spørgsmaal med et Ja.
Naar Bogens Handling er saa ubetydelig, da er det,
fordi cler ingen Vægt ligger paa den; til Gengæld
har den et helt Galleri af Skikkelser. Er end enkelte
iblandt dem kun skitserede, ufuldstændige (som Lord
Eskdale), fordi Disraeli her som næsten altid har en
virkelig Person for Øje og stoler paa at Læseren,
som genkender den Paagældende, tilføjer, hvad der
fattes, saa er de fleste og vigtigste dog tegnede med
ualmindelig Kraft og Følgerigtighed. Den, som har
læst denne Bog, har et tydeligt og levende Billede
af den engelske Adels Liv og Meninger i Trediverne
af dette Aarhundrede, Man betegner i Reglen Dis-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
