Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XV. Det unge England og Coningsby
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
414 Lord
Beaconsfield
raeli som en Smigrer af Aristokratiet, og der
er den Sandhed deri, at han har misbrugt sin
Forfattervirksomhed til nu og da at smigre en enkelt
politisk Personlighed, hvis Yndest det var ham vigtigt
at sikre sig; men fraset dette kan man sige, at faa
Skribenter har gjort social og politisk Usædelighed i
den engelske Adel til Genstand for en saa indtrængende
Satire. Den gamle Lord Monmouth er tagen paa Kornet,
udført med en Sikkerhed i Stilen, der gør ham til
en blivende Type, og bevaret hel og fuldstændig til
det Sidste, ikke sønderrevet af den sædelige Harme,
som Dickens og Thackeray kun med Vanskelighed holder
tilbage.
Sidonia er Bogens Hovedskikkelse og er ved Disraelis
Forkærlighed bleven en ægte Romanhelt; han véd Alt,
kan Alt, kender Alle, gaar skudfri som en Gud gennem
Verden uden at gengælde de Følelser, han .vækker,
ubekymret om Ros eller Dadel, svøbt i sin Racestolthed
som en Grande af Spanien i sin Kappe. Hans Rolle er
den at ydmyge og opdrage Adelen omkring ham. Sidonia
stammer fra Aragonien; blandt sine Forfædre, der alle
hemmeligt var Jøder, har han en Erkebiskop af Toledo
og en Storinkvisitor. I sin Egenskab af Handelsgeni
uden Lige grunder han en uhyre Bankforretning, vinder
ved sin dybe Indsigt i de politisk sammentræffende
Omstændigheder Millioner og atter Millioner, og
grunder Aflæggere af sit Hus i enhver stor Stad i
Europa. Ikke at han nærer nogen Lidenskab for Handel
eller Penge; dertil er hans Aand for kold og fri;
men da han ved sin Religion er udelukket fra de eneste
Opgaver, der synes ham værdige, udfylder han sin Tid
ved Han-delsforetagender, ligesom han udfylder den
ved Forskninger og Grublerier. Hvor han skildres,
hedder det: «Han kunde behage; han kunde mere,
han kunde forbause. Han kunde udslynge en skødesløs
Iagttagelse, som bragte den ældste Diplomat til at
studse, og et bevinget Ord, der vandt ham en regerende
Fyrstes Agtelse, ja undertiden Tillid. Han rejste,
saalænge til han havde loddet de Intelligenser, der
styrer Europa, og vendte derefter tilbage til sit
Land» - som man ser, Idealet af en Disraeli podet
paa Idealet af en Rothschild.
Sidonia bekymrer sig kun lidet om politiske
Former. Han betragter den politiske Forfatning som en
Maskine, hvis Drivkraft Folkekarakteren er. Saalænge
Folkets Karakter er sund og usvækket, er Staten stærk
selv under ufuldkomne Samfundsind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>