Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XV. Det unge England og Coningsby
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lord Beaconsfield
415
retninger; saasnart Folkets Karakter er i Forfald,
kan ingen Samfundsindretning bøde paa Nedgangen. Men
Nationalitet er for ham kun et Mellembegreb;
Nationaliteten grunder i Racen, thi uden Racepræg er
Nationalitet utænkelig og betydningsløs. Hans Tro
paa Racen smelter sammen med hans Overbevisning om
den store Enkeltes overvældende Indflydelse; thi den
store Personlighed er for ham kun en Personliggørelse
af Racen.
Men ved denne Sidonias Ringeagt for de politiske
Former er Overgangen hos ham banet til Forkærlighed
for en religiøs og politisk Enevælde. «Mennesket
er skabt til at tilbede og adlyde » er en af
hans Yndlingssætninger, og denne maa selvfølgelig
fuldstændiggøres ved en Lære om Personligheder,
der er bestemte til at tilbedes og adlydes. Sidonia
mener, at et Parlament ikke byder større Sikkerhed mod
Uretfærdighed og Magtoverskridelser end den enevældige
Konge; han mener at «den offenlige Mening* vil udøve
samme Kontrol over Fyrsten som Rigsdagen, og hans
Hang til den oplyste Enevælde faar sit stærkeste
Udtryk i Sætningen: «I en oplyst Tidsalder bliver
Fyrsten paa Tronen, der er hævet over Undersaatternes
lave Fordomme og fordærvede Klasse-Interesser, paany
guddommelig*. Disse Lærdomme slaar an hos hans unge
Tilhængere, og man finder dem hos disse med næsten
samme Ord. Coningsby klynker over den onde Tid, der
har forvandlet «salvede Konger til Øvrighedspersoner,
Rigets Stænder til folkerepræsenterende Rigsdage, og
den hellige Kirke til en national Samfundsindretning.*
Han sørger over den Magt, Underhuset ved Tidernes
Ugunst er kommet i Besiddelse af: »Underhuset er de
Faa’s Hus; Fyrsten er Alles Fyrste. Den naturlige
Leder for Folket er det Menneske, som sidder paa
Tronen.»
At det meget unge England ved sin Udtrædelse af
Skolerne har næret Saadanne yderligtromantiske
Anskuelser, kan ikke undre. Mærkeligere er det at
se Sidonia-Disraeli bekende sig til dem og godkende
dem; thi selv i Hævdelsen af den engelske Forfatning
havde de ikke denne frastødende Form. Men Coningsby^
Forfatter var en altfor ærgerrig Mand til ikke paa
dette Punkt at komme det unge Slægtled i Møde. Slige
Udtalelser om den Magt, Fyrsten burde have, kommer
altid til deres Adresse, et godt Ord finder et
godt Sted. Det stadige ihærdige Smigreri for de
kronede Hoveder er et gennemgaaende Træk i Disraelis
Skrifter. Han begyndte i Vivian Grey med at sige
Georg IV
G, Brandes: Samlede Skrifter. IX.
27
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
