Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XVI. Sibyl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lord Beaconsfield
421
disse er bestemte til at blive, mange er allerede,
engelske Mødre! Men kan vi undre os over deres Sprogs
stygge Plumphed, naar vi mindes deres Livs vilde
Barskhed? Nøgne til Midien, med en Jernlænke, der er
befæstet til et Læderbelte, imellem deres Ben, klædte
i Lærreds Benklæder skyder og slæber unge engelske
Piger med Hænder og Fødder i tolv, undertiden seksten
Timer om Dagen Kultønder op ad underjordiske Veje, der
er ligesaa mørke som stejle og vaade, Omstændigheder,
der synes at være at være forblevne upaaagtede af
Samfundet for Negerslaveriets Afskaffelse, Noget,
der er saa meget mærkeligere, som mange af de ærede
Herrer, der udgør det, har smaa Minearbejdersker nok
i deres egne Kulværker.»
Og nu lige overfor denne Tilstand paa den anden
Side først Manchestervisdommen, der med vigtig Mine
foredrager Arbejderen (i Egne, hvor han gennemsnitlig
dør sytten Aar gammel), at en Arbejdsmand nutildags
har et Par Bomuldstrømper, medens Kong Henrik VIII
ikke havde det, og at som Følge deraf den lavere
Klasses Velfærd af sig selv er i stadig Stigen,
fremdeles Adels-raaheden (i Sibyl repræsenteret af
Lord Marney, hvis Feltraab er «Krig mod Hytterne U og
som finder Tidens Lighedsstræben saa farlig, at han
af den Grund endog altid udtaler sig med Voldsomhed
mod Jernbaner) endelig det gode Selskabs Ungdom,
der taber sine Penge i Væddemaal ved Derbyløbene,
gaar i Klubber, keder sig, er ung og ufrisk, smuk og
opslidt, rig og i stadig Forlegenhed for Penge.
Man kunde maaske af denne Gengivelse forledes til
den Tro, at Bogens Tone er overvejende begrædelig,
følsom og bitter. Den er det saa lidt, at den omvendt
til Disraelis Ære maa betegnes som en ofte yderst vel
truffen Humor, en Humor, der snart er vemodig, snart
skarp, men altid sikker og godt vedligeholdt. Den
naaer sin Højde i Skildringen af Arbejderkresen
Wodgate, en Smedeby, hvor Hammeren og Filen
hersker uindskrænket, en By uden offenlig Bygning af
nogensomhelst Art, det være sig Kirke, Skole, Teater
eller Foreningshuse. I Wodgate lever Befolkningen hen
i en skiftende Tilstand af overanstrengende Arbejde
og Blaamandagsdrukkenskab, der optager Tirsdagen
med; saa uvidende at mange af Beboerne ikke kender
deres eget Navn og faa kan stave det, saa forsømt,
at det er sjældent, man der træffer Nogen, som véd
hvor gammel han er, og endnu sjældnere der at finde
en Dreng, som har set en Bog, eller en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
