Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XVI. Sibyl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
422 Lord
Beaconsfield
Pige, som har set en Blomst Hvad Religionen angaar,
har de en dunkel Forestilling om, at man bør tro
paa vor Herre og Frelser Pontius Pilatus, som gik
gennem Verden fulgt af Moses, Goliath og de andre
Apostle. De lyder som deres selvvalgte Øvrighed en
gammel Smedemester, hvem de kalder Biskoppen; han er
haard, men retfærdig, skamfiler med sin virkelige Fil
Ørene paa sine Lærlinge, naar de ikke arbejder ham
flinkt nok, og vier Befolkningens unge Par paa den
i Wodgate ene kraftige Maade at strø noget Salt paa
en Stegerist og læse Fadervor baglænds derover. Han
er den højeste Myndighed i Wodgate og kommanderer
over Alle - undtagen sin Kone, der er endnu langt
skrappere end han.
Paa denne bredt og kraftigt malte Baggrund hæver
Bogens Handling sig frem. Den er som sædvanligt hos
Disraeli simpel. En ung Adelsmand, Charles Egremont,
der efter et temmelig be-tydningsløst Ungdomsliv 1837
er bleven valgt ind i Parlamentet, træffer under et
Ophold paa Landet ved Ruinerne af et gammelt Abbedi,
der tilhører hans Broder, to Mænd, med hvem han giver
sig i Samtale og som overrasker ham ved Originaliteten
og Nyheden af de Tanker, de med fast Overbevisning
fremsætter om Englands sociale og politiske
Forhold. De viser sig at være Stephen Morley, Redaktør
af en socialistisk Avis, en lidenskabelig, men evnerig
Mand, der har lært sig selv, hvad han kan, og Walter
Gerard, en simpel Arbejdsmand, men en Type paa den
sachsiske Odelsbonde-Race, et klarttænkende Hoved,
en energisk Karakter, som skabt til Fører for det
radikale Arbejderparti, hvilke begge befinder sig der
i Egnen ved et Tilfælde som Ledsagere for Gerards
Datter, der har villet besøge Abbediet. Egremont
har netop med det gamle Abbedi for Øje grundet over,
hvori det vel kunde ligge, at Egnens Befolkning i de
Dage har begyndt at brænde hans Broder, Lord Marneys
Stakke, medens Hø og Korn i de gamle katolske Abbeders
Tid ikke truedes af nogen saadan Fare, og Samtalen
mellem ham og Gerard kommer saaledes naturligt til at
dreje sig om hine Munkes Styre i Modsætning til det
nuværende. Gerard roser Munkene: de kunde ikke besidde
privat Ejendom, ikke lægge Penge op, ikke testamentere
Penge bort. De var ikke som de nuværende Ejere af
Englands Jordegodser fraværende hele Aar itræk;
de forlod aldrig Abbediet; de byggede og plantede
for Eftertiden; de grundede Biblioteker og Skoler;
de gjorde vel mod Egnens Fattige. Gerard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
