Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XVI. Sibyl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
424 Lord
Beaconsfield
at være Folkesmigrer havde holdt Folkets Sag
oppe, havde forkyndt det som sin Overbevisning,
at Arbejdets Rettigheder var ligesaa hellige som
Ejendomsbesiddelsens, og at den levende Formues
Interesser maatte foretrækkes for den dødes, i
Fald der endelig skulde findes nogen Ulighed. >
Talen er i Romanen Egremonts, men man ser at ingen
overdreven Beskedenhed her har hindret Disraeli fra
at lade sin egen selvforfattede Lovsang stige fra
sin Heltindes smukke Læber. Ordet «Adelsmand» er det
eneste svage Bolværk, der hindrer Forfatterens og
Heltens Sammensmeltning.
Overfor Omgivelserne staar Egremont som Chartismens
Talsmand; men i Virkeligheden betragter han den som
hovedløs Gerning, og Grundtrækkene af hans Anskuelser
fremstilles Læseren i hans Samtaler med Sibyl. Han
minder hende om. at hun har indsuget sine Meninger
om de højere Klasser af Bøger, ikke af Erfaring,
og lærer hende, at der allerede er indtraadt en stor
Forandring, siden hine Bøger skreves; den herskende
Klasse i England er ikke mere den samme, som den for
nogle Aar siden var. «Hvis der er nogen Forandring,*
svarer hun stolt, «saa er det fordi Folket nu har lært
sin Styrke at kende.» Men Egremont beder hende blidt
om at lade denne falske Indbildning fare. «Folket
er aldrig stærkt,> siger han, «Folket kan aldrig
være stærkt. Dets Forsøg paa selv at hævde sin
Ret vil kun ende med Lidelse og Forvirring. Det er
Civilisationen, som har bevirket og stadig bevirker
denne Forandring; det er den, som lærer den Dannede
hans Samfundspligter. Det gryr i dette Øjeblik i
Englands Historie: men kun de, som staar paa Bjergenes
Top, kan se Morgenrøden. Det nye Slægtled af Englands
Aristokrater er ikke Tyranner, ikke Undertrykkere,
som De, Sibyl, med saadan Haardnakkethed tror. Deres
Forstand, ja bedre end det, deres Hjerter er aabne for
deres Stillings Ansvar .... De er Folkets naturlige
Ledere, Sibyl; tro mig, de er de eneste, det har.»
Disse Ord er, som Disraelis Forfatterpersonlighed
medfører det, i Grunden Bogens Indhold i en Sum. De
forekommer omtrent i Romanens Midte, og dens sidste
Halvdel er anlagt paa at føre Beviset for deres
Sandhed. Arbejderforeningerne, som ser deres Haab
til forfatningsmæssige Reformer tilintetgjorte,
stifter en Art Sammensværgelse over det hele Land,
de maade-holdne Førere rives med af de voldsomme,
og snart bryder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
