Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XVI. Sibyl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lord Beaconsfield
423
er Katolik, men Spørgsmaalet er for ham ikke et
Spørgsmaal om Religion, men et Spørgsmaal om Ret;
Reformationens øjen-synligste Virkning var, siger
han, den, at Klostrene blev tagne med Storm, hærjede
og plyndrede i en uhørt Grad og alle deres Skatte
tagne fra Munkene for at fordeles mellem Plyndrerne
og saaledes afgive Formues-Grundvold for en ny
Adel. Morley slutter sig til Gerard; men hvad han
for sin Del mest beklager ved de gamle Abbediers
Ødelæggelse, er at med dem den eneste Type paa et
Samfund med Fællesejendom, som England havde havt,
forsvandt; istedenfor Forbindelse, som er ethvert
Samfunds Væsen, har England nu kun Afsondring, l
de store Byer, siger han, forenes Menneskene kun af
Vindelysten, iøvrigt bekymrer Ingen sig om sin Nabo;
Kristendommen lærte i sin Tid Menneskene at elske
deres Nabo (neighbour, Næste) som sig selv; men det
moderne Samfund anerkender ingen Nabo. Saavel Gerards
som Moiieys Ord gør et stærkt Indtryk paa Egremont,
og hans Sindsbevægelse forstærkes, da Gerards Datter
Sibyl træder til, hvis Stemme alt i nogen Tid har lydt
ud i Aftenrøden inde fra Abbediet, hvor hun ganske
ene sang sin Aftenhymne til den hellige Jomfru. Hun
er som alle Disraelis Heltinder et Ideal af Skønhed,
Blidhed og Begejstring; med synderligt ejendommelige
Træk har han ikke formaaet at udruste hende, men hun
udfylder sin Plads som Legemliggørelse af det menige
Folks Forhaabninger, dets Skønhed og Adel.
Egremont beslutter dels af Længsel efter at være i
Sibyls Nærhed, dels for at studere Fabrikarbejdernes
Liv og Forhold, at bosætte sig nogen Tid under et
antaget Navn i den Egn, hvor Gerard lever. Vi ser nu
Chartistbevægelsen forberedes og svulme, vi lærer
Førernes og Massernes Tanker at kende, og Romanen,
der som alle Disraelis holder sig nær til en ikke
fjern Virkelighed, skildrer Nationalansøgningens
Overbringelse til Parlamentet. Vi har set, hvorledes
den blev modtaget. Man begriber, hvad Indtryk denne
Modtagelse gør paa Romanens Personer. Sibyl havde sat
saa fast en Lid til det Udbytte, som hin store Dag
skulde bringe, hvilken Skuffelse for hende! Med dyb
Sørgmodighed udfolder hun Dagen efter Bladet, hvori
Gaarsdagens Pariamen tsforhandling er gengivet. En
nedslaaende Læsning! Da opklares hendes Aasyn: «Én
Stemme var der dog, som i hint hovmodige Parlament
havde vovet uden Hensyn til Partitalemaader at udtale
udødelig Sandhed; én Adelsmand var der, som uden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>