- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Niende Bind /
437

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XVII. Kampen mod Peel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Lord Beaconsfield
437

nød. Landaristokratiet, der i sin Tid havde faaet sine
Forrettigheder som Løn for store sociale Tjenester,
havde paa den Tid neppe andre Bedrifter at opvise
end Massemord paa Bekkasiner og Fasaner.

Dette udelukkede ganske vist ikke, at Beskyttelsen
af Landbruget oprindeligt havde havt anden Mening
end den at berige en Del uværdige Lediggængere. Dens
Formaal var at sætte Landet i Stand til at brødføde
sig selv. Formaaede England ikke dette, vilde
faa Ugers Blokade af Havnene under en Krig tvinge
Landet til Underkastelse. Under Beskyttelsen var
den engelske Agerdyrkning blomstret op og det i den
Grad, at der paa hver Tønde Land avledes dobbelt
saa megen Hvede i England som i noget andet Land i
Verden. Man nærede den ikke ubegrundede Frygt, at
faldt Beskyttelsen bort, vilde Agerdyrkningen ophøre,
Bondestanden svinde, Landarbejderne strømme til Byerne
og dér underbyde hinanden og gaa til Grunde. Cobden
indbildte sig, at Samfærdsels-Omkostningerne fremdeles
vilde beskytte Forpagterne; men Verdenshavsdamperne
forringede snart disse Omkostninger til det
forholdsvis Ubetydelige. Han troede desuden, at Jorden
kunde yde langt mere ved bedre Drift. Det viste sig
at han havde været for sangvinsk.

Hans Tilhængere erklærede, at selv om Agerland
forsvandt og paany gav Plads for Heder og sSkove,
vilde den engelske Nation ikke blive fattigere
derfor.

Saavel Beskyttelsesmænd som Frihandlere gjorde sig
skyldige i store Overdrivelser, og hos begge laa der
titnok Egennytte bag Lærdommene. Godsejerne tænkte
paa deres personlige Fordel; Fabrikejerne haabede,
at naar Brødet blev billigere, vilde Arbejdslønnen
synke, da den efter den Lære, de troede paa, altid
rettede sig efter det til Livsopholdet Fornødne.

Det var naturligt, at de, sorn havde Massernes
øjeblikkelige Nød for Øje, krævede alle Skranker
slaaede ned. Men det var ikke mindre naturligt, at
en Mand med Statsmandsevner som Disraeli veg tilbage
for pludseligt at skabe en ny Tilstand, fra hvilken
ingen Tilbagegang var mulig. Det lod sig efter hans
Mening gøre, gradvis at formindske Fødemidlernes
Pris uden en saa voldsom Omvæltning, og man kunde
da benytte Lejligheden til at knytte Kolonierne og
Indien fastere til Moderlandet. Stillede man derimod
ved pludselig og fuldstændig Ophævelse af Korntolden
disse paa samme Fod som fremmede Lande, vilde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:16:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/9/0441.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free