Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XVIII. Tancred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
446 Lord
Beaconsfield
Som bekendt fremkaldte Efterretningerne om disse
Rædsler den ædle Sir Moses Montefiore’s første Rejse
til Østerland, hvor han med haardnakket Udholdenhed
udvirkede de fængslede Jøders Løsladelse og det
berømte Firman af^ Sultanen, i hvilket denne erklærede
sig fuldstændig overbevist om Jødernes Uskyldighed
i de Ugerninger, for hvilke de var blevne anklagede
og hvis Ofre de havde været. Sultanen viste sig
menneskeligere og forstandigere end den engelske
Konsul Mr. Wilkinson, der angav Jøderne paa Rhodos,
og den franske Konsul, Grev Menton, der forfulgte
dem i Darnaskus.
Ålroy’s Forfatter kunde ikke opleve disse Begivenheder
uden at føle sit Sind heftigt bevæget, og man
bør for fuldt at forstaa den Roman, han nu skrev
om Orienten og den jødiske Race, ikke glemme den
Baggrund, som hine Rædselsgerninger giver den. Som
Coningsby behandlede det politiske Grundspørgsmaal
og Sibyl det sociale, saaledes bestemtes det sidste
Led i Trilogien Tancred eller det nye Korstog til
Behandlingen af Grundspørgs maalet om Religionerne,
særligt om den jødiske Religion.
Tancred er uden Spørgsmaal et af Disraelis
ejendommeligste og mest fængslende Værker, en
snurrigt-højtidelig, ironisk-hemme-lighedsfiild
Bog, som ved første Gennemlæsning forekommer
En altfor løjerlig til at kunne underkastes en
alvorlig Drøftelse, men som man vender tilbage til,
og som, skønt den falder fra hinanden i to store
Brudstykker, ved sit rige Vid og sine mange glimrende,
østerlandske Samtaler og Scener holder sig levende
i Ens Erindring. Den spænder desuden over Disraelis
hele Omfang, bevæger sig fra det fornemme Livs mest
udvortes Forfængeligheder, fra en morsom Indledning,
der udelukkende drejer sig om Kogekunstens og
Madkenderiets Hemmeligheder, til den højeste religiøse
Salvelse, hvortil Forfatteren er i Stand, og til
de videstgaaende blandt hans storpolitiske Planer,
som han her 1847 nedlagde i en sær og snurrig Form
omtrent som den, hvori en Brutus eller Hamlet røber
og skjuler sine, men som han siden 1874 har afført
dette Hylster og stedse mere stræbt at virkeliggøre.
Det er en Bog med to Ansigter, janusagtig; det ene
Ansigt har et Udtryk af uigennemtrængelig Ironi,
det andet Udtrykket af næsten enfoldig Lønlære,
og Modsigelsen opløses ikke ved Forholdenes
Forskellighed, thi Ironien svæver bestandig netop
over den Lønlære, som Bogen drejer sig om, ja findes
i Grunden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
