- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Niende Bind /
470

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XX. Første Ministerium. Disraeli og Gladstone

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

470 Lord
Beaconsfield

Flertal, neppe engang en fordelagtigere Stilling. I
en glimrende Tale paa mer end fem Timer forelagde
Skatkammerkansleren sin anden Finanslov, en
velgennemtsenkt og dristig, i stor Stil reformatorisk
Lov, der gik ud paa ved Omordning af Skattevæsenet at
forskaffe de Klasser, der havde lidt under de sidste
Aars Lovgivning, en Lettelse, og i hvilken allerede
den stærke Formindskelse af Theskatten var foreslaaet,
for hvis Gennemførelse flere Aar senere Gladstone
høstede saa megen Ære. Men fra alle Sider kastede
Kritiken sig med Lidenskab over denne Finanslov;
Beskyttelsesmændene gav deres Forbitrelse Luft over
at se Disraeli vedkende sig Frihandelsgrundsætninger;
Peel-iterne gav deres personlige Afsky for Peels
Fjende og nuværende Efterfølger ordrigt Udtryk;
Whigger og Radikale beviste, at alle de foreslaaede
Forandringer i Skattevæsenet var af det Onde - og
ved Afstemningen blev ved et Flertal af 19 Stemmer
imod Loven denne og dermed Ministeriet Derby taget af
Dage. Kun ti Maaneder, fra Februar til December 1852,
havde Toryregeringen holdt sig.

Blandt de Peelitiske Forkæmpere mod Finansloven
indtog en Personlighed en fremtrædende Plads, hvis
Skygge fra nu af skulde falde over Disraelis Liv
og hvis Navn tyve Aar igennem skulde nævnes sammen
med hans som Navnet paa hans heldige Medbejler,
William Ewart Gladstone. Det var den Modstander,
der var ham udset for Livet. Ifald det virkelig
skulde forholde sig som «Nøglerne» til Coningsby
paastaar, at Forfatteren ved den unge Fabrikantsøn
Oswald Millbank, der er saa helt fortryllet af
Tory-Aristokraterne, har tænkt paa Gladstone, saa
har denne, hvem Macauley faa Aar forinden havde
betegnet som «de stive og ubøjelige Toryers Haab»
gjort ikke mindre Disraeli’s end Macauley’s Anelser
til Skamme. Han har endt med at være det stik modsatte
Partis Tillidsmand. Medens Disraeli’s Løbebane har
bragt ham fra et næsten radikalt Udgangspunkt til
Førerskabet over Tory’erne, er Gladstone omvendt
langsomt gaaet over fra den yderste Toryisme til en
næsten radikal Politik. Og som de to Modstanderes
Løbebane staar i symmetrisk Modsætning til hinanden,
danner ogsaa deres Evner og Karakterer saa udprægede
Modsætninger, at det her, hvor de første Gang staar
fjendtligt overfor hinanden, synes passende, med
nogle Ord at lade Gladstone’s Væsen og Begavelse
belyse Lord Beacons-fields Ejendommeligheder.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:16:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/9/0474.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free