Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XXII. Opposition og Reformministerium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
488 Lord
Beaconsfield
at Danmark, ifald man overskred dets Grænse, «vilde
finde, at det ikke stod alene i Striden». Grænsen
blev overskredet, og Danmark fandt - at en engelsk
Førsteministers Ord havde været Vind.
I en glimrende Tale blottede Disraeli disse
Modsigelser. Allerede under den første slesvigske
Krig havde han paa Grundlag af de Oplysninger, som
fra dansk Side tilstilledes ham, talt Danmarks Sag
med Varme. Nu efterviste han «den samme Svaghed,
Forvirring og Urimelighed i det danske Anliggende
som i Ministeriets hele øvrige diplomatiske Færd» og
indbragte i Underhuset et Dadelsvoturn mod Regeringen
af det Indhold, at dens Adfærd i det dansk-tyske
Spørgsmaal havde været af den Beskaffenhed, at den
formindskede Englands naturlige og berettigede
Indflydelse i Europa. Resolutionen, der gik
igennem i Overhuset, blev i Underhuset forkastet
med det ringe Flertal af atten Stemmer. Men det
var den Gang den rene Sandhed, der laa under for en
Flertalsafstemning.*)
Lord Palmerstons Død (1865) bragte Lord John
Russell og dermed Reformbestræbelserne paany til
Roret. Videreførelsen af den Parlamentsreform, som
Russell med et snart fortrudt og ofte spottet Ord
havde kaldt endegyldig i dens daværende Skikkelse
(deraf Øgenavnet Finality-Jack) var efterhaanden
bleven hans Livs stadige Tanke. Da han imidlertid
var langt mere gennemtrængt af Overbevisningen om,
at den var nødvendig, end af Lidenskab for den som
retfærdig, bar alle hans senere Reformforslag Præget
af Ubesluttethed; de blev snarere forelagte som Midler
til at faa Ende paa de evige Reformbryderier og til
at stoppe Munden paa de Radikale end som Fostre af
en politisk Pligtfølelse. Reformloven 1866 var langt
mere vidtgaaende end den af 1860; den vilde have skabt
omtrent 400,000 nye Vælgere, af hvilke vel Halvdelen
tilhørte de arbejdende Klasser; men den blev kejtet
forelagt og tilfredsstillede hverken Konservative
eller Liberale. Af de sidste skilte endogsaa en
Gruppe sig ud, der skræmmedes tilbage af de Følger,
en saa demokratisk Valgret kunde faa, og stemte imod
Forslaget. Disraelis
*) Orla Lehmann: Efterladte Skrifter II, 201. Man
sammenligne ogsaa de Ord om Danmark, Disraeli lægger
Mirandola o: Mazzini i Munden, Lothair 168.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
