Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XXII. Opposition og Reformministerium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lord Beaconsfield
489
Opposition blev begrundet paa hans principielle
Modstand mod den Amerikanisering af Forfatningen
som han havde bekæmpet allerede i sin Vindication
of the English Constitution og saa mange Gange
senere, desuden ved det Stykværkagtige deri. At han
i denne Opposition langt mere fulgte Parti-Uvilje end
Principer, blev ikke desto mindre i den næste Session
saare tydeligt. Ministeriet Russell-Gladstone faldt
med dets Reformiov.
For tredie Gang var Disraeli Skatkammerkansler i
et Der-by’sk Ministerium. For tredie Gang uden at
raade over noget Flertal i Underhuset, og ligeledes
for tredie Gang blev Toryre-geringen modtaget af
en afgjort ugunstig Folkestemning. Lidt efter lidt,
altsom den store Reform-Agitation i Landet begyndte
at gribe om sig, steg denne Uvilje endog til et
formeligt Had, der især, ja næsten udelukkende vendte
sig mod Disraeli som Hovedbekæmperen af det sidste
ministerielle Reformforslag.
Det forstod sig af sig selv, at Regeringen nu straks
maatte tage Reformsagen i sin Haand og fremme den
saa energisk som muligt. 1852, 1854, 1858, 1859,
1860 og 1866 var Reformforslag blevne foreslaaede
og var strandede; Russell, Aberdeen, Palmer-ston,
Derby og atter Russell havde forgæves søgt at løse
den gordiske Knude; Disraeli havde lært af sine
Forgængeres Fejlgreb og var besluttet paa at sætte
sin hele Smidighed og Udholdenhed ind paa at naa et
blivende Resultat.
Han begyndte derfor som Skatkammerkansler med den
Erklæring (der vakte stormende Munterhed), at efter
Ministeriets Anskuelse skulde Reformspørgsmaalet
ikke mere kunne bestemme en Regerings Skæbne. Han
begrundede, uden at lade sig forstyrre af Latteren,
denne Anskuelse med, at alle Partier havde forsøgt at
gennemføre en Reform og alle forgæves; han negtede sig
fremdeles ikke, hvor forsigtigt og hensynsfuldt han
end i det Hele talte, den Tilfredsstillelse at betone
sin gamle Lære, at Whiggernes Reformlov fra Aar 1832
havde lagt Landets Regering i Mellemklassernes Hænder
og afskaffet Arbejdernes Stemmeret som denne før 1832
eksisterede - en Færd, tilføjede han ikke uden Finhed,
«der maaske var naturlig for et Parti, der snarere
havde grundet sin Politik paa liberale Meninger end
paa folkelige Rettighed er». Han meddelte endelig
at Regeringen for at undgaa Reformlovens tidligere
Vanskæbner, havde den Hensigt ved Forelæggelsen af
Resolutioner at underrette sig om Husets herskende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
