Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XXII. Opposition og Reformministerium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
490 Lord
Beaconsfield
Anskuelser. Det var den Fremgangsmaade, som Disraeli
i sit forrige Ministerium havde anvendt paa Loven
om Indien, og den medførte, om end ikke nogen
Tilfredsstillelse for hans Forfængelighed, dog
den store Fordel, at Regeringen saaledes undgik
den Vanskelighed at forelægge en færdig Lov og
maatte falde med den. De forelagte Resolutioner, der
skulde føle Husets Puls, blev ugunstigt optagne. De
gik, som Lord Russells Lov, ud paa i det hele at
skabe omtrent 400,000 nye Vælgere, men søgte, ved
forskellige indskrænkende Bestemmelser, deriblandt
Dobbelt-Stemmeret for visse Vælgerrubriker,
at vinde de Konservative for Forandringen. Man
fordrede af Regeringen et virkeligt Reformforslag,
og i Marts 1867 blev et saadant af Disraeli forelagt
Huset. Dets Resultat vilde efter Skatkammerkanslerens
indledende Tale aldeles ikke blive noget Folketyranni:
en Fjerdedel af Vælgerne vilde komme til at tilhøre
Aristokratiet, en anden Fjerdedel Arbejderstanden og
den øvrige Halvdel Middelklasserne; men samtidigt
maatte han rigtignok gøre Huset den pinlige
Meddelelse, at tre af de vigtigste Regeringsmedlemmer,
Lord Gar-narvon, General Peel og Lord Granborne
(den nuværende Lord Salisbury), der betragtede den
foreslaaede Udvidelse af Stemmeretten som upolitisk,
havde nedlagt deres Porteføljer. Spaltningen i
Ministeriet kom til Syne i et ubekvemt Øjeblik, men
var i og for sig kun hvad man kunde vente; thi den
forelagte Lov var langt radikalere end Whiggernes,
den radikaleste, Huset endnu havde set; dens Grundlag
var Household-suffrage., og den Sikkerhed, der bødes
de Konservative som nogenlunde Vederlag for de store
Indrømmelser, bestod fortrinsvis i den allerede nævnte
Indrømmelse af Dobbeltstemme til visse Vælgere, der i
to Egenskaber havde Stemmeret, og i den Betingelse,
at kun de Huslejere skulde være stemmeberettigede,
der i to Aar havde havt et Hus til Leje.
Den lærerigste Ytring af Skatkammerkansleren under
Forsvaret af Loven mod det yderste Højres Angreb
er det Svar, han gav sin dengang lidenskabelige
Modstander, senere grundigt tæmmede Fælle, Lord
Salisbury, da denne med Heftighed gjorde opmærksom paa
Uoverensstemmelsen mellem Disraeli’s tilbageholdende
Stilling overfor Parlamentsreformen 1858 og hans
nuværende revolutionære Lov: han appellerede til
endnu levende Mænds Vidnesbyrd om, at han allerede
dengang i Derby’s Mini-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>