Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XXII. Opposition og Reformministerium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
492 Lord
Beaconsfield
kun de store Grundlinjer tilbage; ja et fra liberal
Side indbragt Ændringsforslag, hvorved Vælgernes Tal
næsten blev firdoblet, antoges endogsaa. Men hvor
lidet den endelige Lov end stemmede overens med det
første Regeringsudkast, saa stod den sikkert ikke
i nogen Uoverensstemmelse med Kanslerens personlige
Anskuelse. Der var i ham en Grundsum af Ligegyldighed
for disse Spørgsmaal, hvorpaa Partierne lagde saa
megen Vægt. Han nærede desuden aldeles ikke den
Frygt, at et fremtidigt Massestyre vilde udvikle
sig af Loven; han optraadte i Parlamentet saare
tillidsfuldt overfor den nuværende Lord Salisbury’s
mørke Spaadomme, og at han havde Ret, har nu en
mangeaarig Erfaring bevist.
I Juli 1867 havde da denne vigtige Lov, der
i et væsenligt Punkt omformede den britiske
Forfatning, bestaaet de tre Forhandlingers
Ildprøve. Gennemførelsen af den lod sig i al
Ål-mindelighed med Rette betegne som Virkeliggørelse
af Disraelis gamle Program: Haandhævelse af Folkets
Rettigheder under Toryledelse. Men forøvrigt lader det
sig ikke negte, at Disraelis Handlemaade som Minister
stod i kraftig Strid med hans Ud-tryksmaade som
Oppositionens Fører. Ringe var Afstanden mellem
hans Færd ved denne Lejlighed og den, han saa
lidenskabeligt havde bebrejdet Peel. Havde han nu
selv gjort andet end «løbe med Whiggernes Klæder,
mens de var i Bad»? Disraeli vilde blot kunne svare,
at Peel havde bundet sig til Beskyttelses-sagen, mens
han selv altid havde hævdet, at han ikke principielt
var mod Stemmerettens Udvidelse; ja han havde altid
nedlagt Indsigelse imod, at de Liberale havde Eneret
paa denne Sag.
Han havde haabet paa et Regeringssystem af anden Art,
gennemført af en forynget, genfødt Adel. Men Adelen
havde ikke vist sig i Stand til nogen Genfødelse,
og den amerikanske Borgerkrig, hvoraf mange
ventede Beviset for et Aristokratis Overlegenhed
over Folkevælden, havde netop udvist det modsatte
Resultat. Han var da nødsaget til at følge den Tidens
Strøm, han ikke havde kunnet stemme, og radikal,
som han i dette Punkt inderst inde var, sørgede han
ikke derover.
Et interessant Lys over hans politiske Færd før og da
kaster iøvrigt en Ytring, som forekommer i en Tale,
han kort efter holdt ved et Festmaaltid i Edinburgh:
«Nu mærk følgende; thi det, som nu kommer, er en
Ting, I neppe nogensinde før har hørt i den gode By
Edinburgh (Latter og Hør). Jeg havde - hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
