Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XXII. Opposition og Reformministerium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lord Beaconsfield
493
det ikke er anmassende at bruge et saadant Udtryk -
den Opgave at opdrage vort Parti. Det er et stort
Parti, og det trænger til, at man anvender nogen Tugt
for at henlede dets Opmærksomhed paa Spørgsmaal af
denne Art».
Disraeli har her under en halvt humoristisk Form
sagt det maaske alvorligste og mest følte Ord,
der nogensinde er kommet over hans Læber om hans
Stilling til Torypartiet. Han har (som tidligere
allerede Wellington og Peel) som konservativ
Høvding maattet gennemføre liberale Love, fordi i
det nittende Aarhundrede i England kun Saadanne lod
sig gennemføre; men han har i Modsætning til sine
Forgængere aldrig delt sit Partis stive og forstokkede
Konservatisme og har fra Begyndelsen af betragtet
det som en Nødvendighed og som sin Ret at bryde den
Art Konservatisme. Slaaende sagde han i den nysnævnte
Edinburgher-tale: «Det vilde medføre en lige saa grov
Skuffelse i Politik som i Videnskab, om Nogen troede,
at man kan grunde et Parti paa det Løsen Modstand
mod Forandring!, thi Forandring er uund-gaaelig i
ethvert fremadskridende Land. Det hele Spørgsmaal
er, om Forandringen skal gennemføres under Hensyn
til Folkets Sæder, Love og Overleveringer eller ud
fra virkelighedsfjerne Grundsætninger og vilkaarlige
Regler*.
Det maa betragtes som en sand Fortjeneste hos
Disraeli, at han bragte den gamle Toryadel til at
følge en Fører med Saadanne Anskuelser.
Angrebene paa ham var heftigere end
nogensinde. Carlyle, der altid havde afskyet og
ringeagtet ham, skrev Shooting Niagara imod ham;
det forekom ham, som om det engelske Folk nu
havde naaet Vandfaldets nederste Kaskade og sank
i Dybet. Disraelis ringere Fjender var talløse,
og overalt blev han fremstilt som en /Eventyrer
og Markskriger, en Lejesvend, uhæderlig og
fædrelandsløs. Dette gjorde forholdsvis saare ringe
Indtryk paa den store Befolkning, der vidste at han
havde siddet i Parlamentet i tredive Aar og i den Tid
i stedse højere Grad vundet dettes Tillid. Underhuset
stod for fast i den almindelige Agtelse til at man
vilde tro, det ansaa en Uværdig for en fremragende
Statsmand.
l Februar 1868 indtraadte saa en Begivenhed, der var
bestemt til at krone Benjamin Disraelis vildeste
Ungdomsdrømme. Den gigtsvage Lord Derby trak sig
tilbage fra det offenlige Liv, idet han paa det
Varmeste anbefalede Skatkammerkansleren som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
