Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XXII. Opposition og Reformministerium - XXIII. Lothair
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lord Beaconsfield
495
Irland. Men forgæves betegnede han med Rette Forslaget
som en meningsløs Halvhed, da den Grundanskuelse, der
havde fostret det, ogsaa maatte medføre Statskirkens
Afskaffelse i England og Skotland. Forgæves paastod
han (med .god Grund), at hverken de Filosofer,
der smigrede sig med at fremme Frihedens Sag,
eller de særkirkeligt Sindede, der indbildte sig
her at kunne fremskynde alle kirkelige Systemers
Fald, vilde komme til at drage Nytte af den irske
Statskirkes Ophævelse; men ene og alene en fremmed
Fyrste, Paven, hvis Myndighed da vilde træde i Stedet
for Dronningens. Underhuset var velvilligt stemt
mod Forslaget, og da de nye Valg blev udskrevne og
Førsteministeren haabede at høste Takken for sin
Reformlov, efter hvilken der nu for første Gang
valgtes, saa sendte Folket ham et Underhus tilbage,
hvori han fandt dobbelt saa stort et Flertal imod sig,
som der i det forrige havde været. Endnu før det nye
Parlament traadte sammen, rømmede Disraeli Gladstone
Pladsen.
XXIII
Naar man fra Lord Beaconsfields Virksomhed under
hans tre første Ministerier ser tilbage paa de
Lærdomme, han tidligst forkyndte, vil man finde,
at der blandt dem kun er en enkelt, som han rent har
ladet falde, en, der øjensynligt kun var opstillet som
foreløbigt Stillads: Læren om Suverænens personlige
Styre. Allerede da Robert Peel i 1839 kom i spændt
Forhold til Dronning Victoria ved sin Fordring paa
Fjernelse af hendes hele kvindelige Hofstat (det
saakaldte bed chamber-plof), havde Disraeli, til
Trods for sine Lærdomme, givet Sir Robert Ret. Da
i 1853 Prins Alberts formentlig forfatningsstridige
Indflydelse blev dadlet i Parlamentet, sagde Disraeli
lige saa lidet en Stavelse til Forsvar for «en fri
Suveræn*, og omendskønt det senere undertiden er
blevet sagt, at han ved smidig Imødekommen har vundet
Dronningens Yndest i saa ualmindelig Grad, synes det
dog altid at være hans Vilje, som Dronningen sætter
igennem, naar hun hævder sin.
Skønt Toryministeriets Fald i Aaret 1868 blev hidført
ved Disraelis Kamp mod Ophævelsen af Statskirken paa
Irland, var han øjensynligt i ingen Henseende kommen
tilbage fra sin Ungdoms Opfattelse, at Katolikerae
politisk var lige berettigede. Men
G. Brandes: Samlede Skrifter. IX.
32
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
