- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Niende Bind /
496

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XXIII. Lothair

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

496 Lord
Beaconsfield

5*

han anede, som, vi saa, ligesom mere end én europæisk
Statsmand i de sidste Aar, der gik forud for
Erklæringen af Pavens Ufejlbarhed, den forestaaende
voldsomme katolske Reaktion. Han spaaede dens Komme
paa en Tid, da Gladstone endnu betegnede Faren som
rent indbildt - for sidenhen med Lidenskab at bekæmpe
den, da det var for sent - og hans gamle Sværmeri for
«den eneste hebraisk-kristelige Kirke, som er til»
tog Flugten for de politiske Hensyn. Hans Modstand var
som bekendt frugtesløs ; det Gkdstone’ske Ministerium
drev Afskaffelsen af den irske Statskirke igennem.

Disraeli benyttede hvad der for ham forholdsvis var
Fritid til efter nogle og tyve Aars Forløb paany
at skrive en Roman, og det en, hvis umiddelbare
Øjemed var at retfærdiggøre hans Advarsler mod den
i Storbritannien sig fremsnigende Pavemagt. I Aaret
1870 kom Lothair ud.

Lothair er den Roman, som af alle Disraelis har mest
af et roligt Digterværk. Der er en rigere og modnere
Erfaring i den end i de tidligere Værker. Der er ingen
Jegiskhed og Ingen paatrængende Hensigt deri, ingen
løse politiske Skildringer, Ingen Hidsighed, ingen
Udfald mod levende Personligheder. Bogen indeholder
den sandeste og fineste Skildring, Nogen har givet af
det høje engelske Aristokrati, som det var i Tiaaret
før 1870.

Disraeli havde haabet det Overordenlige af Englands
Højadel; han havde troet paa den eller dog villet
tro paa den. Den var det ypperste Menneskestof;
kun maatte den genfødes paany. Genfødelsen udeblev
og Adelen blev som den var med sine Dyder og Laster.

l hans Ungdoms Spøg Ægteskabet i Helvede er Guderne
sysselsatte med at gaa i Teatre og paa Baller,
nyde Operaer og Gæstebud, foretage Fodvandringer i
kølige Skove eller Rideture i lystig Flok. Han havde
da med Guderne ment Englands Adel. Og den var lige
saa lethenlevende endnu. Men aldrig havde dens Glans
været større. Var heroiske Dyder sjældne hos den, saa
var den siden Industriens Opkomst bleven fyrsteligt
rig som aldrig før. Og den levede lykkelig, smigret,
overbærende med sine egne Fejl, og dog med Træk, der
røbede den højbaarne Race. Disraeli tegnede den med
saa stor Sympati og saa grundigt et Kendskab, at den
fornemme Verden følte sig taknemmelig, desuden med
en fin og gennemført Ironi, som den fornemme Verden
ikke tog ilde op, fordi den ikke forstod den.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:16:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/9/0500.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free