Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XXIII. Lothair
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
502 Lord
Beaconsfield
giftskendelser, og Udfaldet var i begge Tilfælde
uheldigt for England. At San Juan-Spørgsmaalet
blev forelagt den tyske Kejser havde et diplomatisk
Nederlag og et territorialt Tab til Følge, og Genfer
Domstolen paalagde England en umaadelig Bøde. Det
viste sig, at Ministrene ved deres ubehændige
Manøvrering havde underkastet England en international
Ret, der alene var stiftet for Lejligheden og som
umiddelbart derefter blev afvist af selve det Land,
den havde givet Medhold. Det viste sig endvidere,
at Gladstone bar virkelig Skyld for Retskendelsens
haarde Resultat, idet han efter sin egen Erklæring
i Underhuset ikke havde følt sig forpligtet til
at læse det amerikanske Indlæg og saaledes var
forblevet uvidende om Nordamerikas «indirekte
Fordringer*. Det behøver neppe nogen Omtale, at
Ministeriets Udenrigspolitik mangfoldige Gange blev
Genstand for Disraelis skarpe Bedømmelse.
Det var dog ikke Regeringens svage Holdning overfor
Udlandet, der bragte den til Fald; det var de
dristige og ikke altid kloge Reformbestræbelser
i det Indre. Den havde i frisindet Aand ordnet
Spørgsmaalet om hemmelig Afstemning, der i fulde
fyrretyve Aar havde staaet paa Dagsordenen,
ved sin Baliotbill og derved indlagt sig sand
Fortjeneste. 1873 forelagde imidlertid Gladstone
en ny Lov til Ordning af Universitetsundervisningen
paa Irland., der skulde sikre Religionsfriheden ikke
alene ved Fjernelse af det protestantisk-teologiske
Fakultet fra Dubliner Universitetet, men tillige ved
Afskaffelse af Forelæsningerne om Filosofi og moderne
Historie. Det var intet Under, at det første Forslag
vakte Bekymringer hos de Konservative, det andet hos
de Liberale. Disraeli holdt en Tordentale mod Loven,
og ved Afstemningen viste det sig, at Regeringens
for faa Aar siden saa mægtige Flertal var svundet
sammen til Ingenting. Ministerie* befandt sig i et
Mindretal af tre Stemmer.
Da Gladstone umiddelbart efter Afstemningen vilde
træde tilbage, vægrede hans Modstander sig paa
det Bestemteste ved at afløse ham; han havde
havt nok af at overtage Embedet uden et sandt og
tilforladeligt Flertal og foretrak at lade Gladstone
endnu et helt Aar igennem hobe Utilfredshed og
Uvilje op imod sig. Da brød endelig i Februar 1874
Ministeriet afgjort sammen mod et Flertal af omtrent
halvtresindstyve Stemmer, og stærk ved det for første
Gang indvundne Flertal i begge Huse og ved Dronningens
udprægede personlige Tillid dannede nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>