Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XXIII. Lothair - XXIV. Fjerde Ministerium
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lord Beaconsfield
503
Disraeli den ny og kraftige Regering. Hans Livs Værk
syntes fuldbragt; det genfødte Toryparti var blevet en
Magt. Da han saa i Aaret 1876 lod sig udnævne til Peer
og med Titelen Earl og Viscount gik over i Underhuset,
blev dette Skridt i Almindelighed opfattet som en Form
for Opgivelsen af virksomt politisk Liv. Man mente,
at Førsteministerens høje Alder og svækkede Sundhed
ikke mere tillod ham at udholde Anstrengelserne
som Leder af Underhuset og at han nu, da han havde
naaet sin Ærgerrigheds Maal, selv betragtede sin
politiske Løbebane som afsluttet. Hvor meget man tog
fejl, er bekendt. Lord Beaconsfields Virksomhed har
overstraalet Benjamin Disraelis, og først den har
givet ham Verdensry.
XXIV
Aldrig havde Englands Anseelse i Europa været saa
ringe som i hint Øjeblik. Frankrigs Nederlag var
blevet beseglet ved en ydmygende Fredsslutning,
det franske Kejserdømme var styrtet og Republiken
oprettet, den tyske Kejserstat havde rejst sig
og befæstet sin Magt uden at England var blevet
raadspurgt af Nogen eller endog blot dets Stemme
hørt. Rusland tog Øjeblikket i Agt og lod Magterne
vide, at det nu betragtede den Traktat som hævet, der
hindrede det i at have en Krigsflaade paa det Sorte
Hav. Engelsk Politik var sunket ned til en saadan
Jammerlighed, at en Minister blev sendt til Paris
for at underrette Bismarck om den britiske Regerings
Beslutning at besvare Ruslands Erklæring med Krig,
ifald dette ellers stod fast ved sit Forsæt. Da
Rusland ikke lod sig skræmme, nødtes man til den
Forkyndelse, at Sendebudet havde overskredet sin
Fuldmagt; men da Sagen blev undersøgt, viste det sig,
at dette kun var en Nødløgn og at man aldrig havde
havt andet end en blot og bar Trusel for Øje.
Gladstone havde ikke følt, hvorledes Utilfredsheden
med denne Holdning var steget og steget omkring ham
rundt i Landet, heller ikke var han fintmærkende nok
til at spore Disraelis voksende Yndest. Befolkningen
vidste, at man ikke havde kunnet eller turdet behandle
England med saa lidet Hensyn, ifald han havde staaet i
dets Spidse. Den vidste ogsaa, at det ikke var hans
Vane at udstøde tomme Trusler og saa lade sit Ord
uindløst Han,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>