- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Niende Bind /
516

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lord Beaconsfield - XXV. Triumfen. Hvad er han?

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

516 Lord
Beaconsfield

skridende Genius udviklede sig, der spirede i
Profeterne, for første Gang brød historisk igennem
i Jesus, aabenbarede en anden Side af sit Væsen
i Spinoza, men kun glimtvis lod sit Aasyn lyse
over Beaconsfield. Han kan da ingenlunde betragtes
som Personliggørelse af den jødiske Stamme i dens
Alsidighed; der fattes ham det ideale Træk. Han ses
som typisk Repræsentant for dens haardnakkede Energi,
dens Flid, dens Udholdenhed, dens Snildhed og Vid,
dens Glimrelyst og dens Ærgerrighed, og man finder
hos ham den Tillid til Racens Overlegenhed, hvorpaa
den strenge Afsluttethed beror, der i sin Selvgodhed
gennem Aartusinder har holdt Racen ren.

Et Væsen som han vil ikke mere blive født. Han
var kun mulig, som han er, fordi hans dumdristige
Hævdelse af «det semitiske Princip^ faldt sammen
med den store romantiske Reaktion. Men naar jeg
betænker, at efter hans Optræden kun to Muligheder
staar aabne for Jøderne, enten den fortsatte Leven
og Aanden i Semitisme eller fri, muligvis førende
Deltagelse i Europas bekendelsesløse Aandsliv, saa
forekommer Disraeli mig ikke alene som en fremragende
Repræsentant for Jødedommen, men Ordene Den sidste
Jøde kommer paa mine Læber, naar jeg tænker paa ham.

Er han en stor Mand? Nej og atter Nej, hvis Ordet
tages i dets egenlige og rette Mening. De sande store
Mænd ser ganske anderledes ud. En stor Mand er den,
hvis Liv udtrykker og udtaler en stor Idé. Det 18de
Aarhundredes Filosofer var store Mænd, fordi de troede
paa Ideer, havde Ideernes Religion og fordi de under
mange Opofrelser rent uselvisk indviede deres Liv til
at føre den Sandhed, de havde erkendt, ud i Livet. De
Statsmænd, der sad inde med det 18de Aarhundredes hele
rige Dannelse var store Mænd, fordi de med Geniets
altomfattende Blik forstod og overskuede deres Samtid,
stod højt over den og med ædel Ufortrødenhed stræbte
at drage den op til sig. De var derfor ogsaa helt og
fuldtud ærlige Mænd, og man er ikke i Uklarhed om,
hvor de i aandelig Henseende stod. Lord Beaconsfield
tilhører en anden Type. Født i Reaktionens Tidsalder
forstod han hurtigt sin Tid; han lempede sig efter
den, forkyndte .dens Yndlingslærdomrne i nye Former og
trodsede kun en vis Tidsaand, idet han hyldede endnu
mægtigere og mere udbredte Fordomme. Han manglede fra
først af videnskabelig Sans; Udviklingens store Tanke,
Filosofiens og Naturvidenskabens fælles

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:16:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/9/0520.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free