Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stuart Mill - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
548 John Stuart
Mill
ogsaa i deres daglige Liv bestandig er Skuespillere;
men i tragisk Retning har vi dog store Navne at
opvise. Hvem véd, om ikke i vore Dage Læsning
overhovedet vil fortrænge Teaterbesøget.»
Han’ førte Samtalen fra Teatret hen paa engelske
Forfattere og omtalte med stærk Paaskønnelse
to fra ham selv saa forskellige Skribenter som
Dickens og Carlyle. I hvor høj Grad han end
selv var Forstandsrnenneske, forstod han dog
tilfulde at vurdere baade Digteren med det store,
varme Hjerte og Historikeren med den springende,
synske Fantasi. Dickens var dengang lige død;
i Westminster-Abbediet var der et aabent Sted,
hvor hans Lig var sænket ned. Denne ene Grav var
bedækket med levende Roser, medens rundt omkring
tunge, kolde Stenmonumenter dækkede alle de andre
Grave; det virkede som et Sindbillede. Mill talte
med Beklagelse om, at han aldrig havde kendt Dickens
personligt og kun gennem Andre vidste, hvor sjælden
han ogsaa som Menneske havde været.
Mills sidste Ord drejede sig om den nærforestaaende
tyskfranske Krig, som han med mørke Anelser saa
imøde. Han betragtede den som en Ulykke for den hele
europæiske Kultur, ja for den hele Menneskehed.
Jeg saa ham længe ind i hans dybe, blaa Øjne, inden
jeg kunde overvinde mig til at sige ham Farvel for
sidste Gang. Jeg vilde forsøge at indprente mig
dette alvorlige og strenge, men tillige saa dristige
Blik, der endnu hos Oldingen var saa frisk som en
Ynglings. Jeg vilde gerne gøre mig det umuligt at
glemme den egne Storhed, som hvilede over Mandens
Skikkelse og prægede hans Ord. Det har Betydning
for Opfattelsen af en Forfatters Karakter, i hvad
Forhold Indtrykket af hans Menneskevæsen staar til
Indtrykket af hans Væsen som Skribent. Disse to
Indtryk dækkede fuldstændig hinanden hos Mill. Der
fandtes ikke nogen Egenskab hos ham som Forfatter,
som ikke kunde genfindes hos ham i personlig Omgang,
og hans forskellige Egenskaber var i begge Krese
overordnede og underordnede hinanden paa samme
Maade. Der gives Skribenter, hos hvilke en bestemt
Egenskab som f. Eks. Menneskekærlighed eller Vid eller
Værdighed er mere fremtrædende, naar de skriver, end
ellers i deres Liv, andre, i hvis Skrifter Egenskaber
som Humor eller fri Menneskelighed, der i Privatlivet
gør dem elskværdige, ikke er at spore. De fleste
staar langt tilbage for deres Bøger, Hos Stuart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
