Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stuart Mill - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
John Stuart Mill
547
Stuart Mill udtalte sig en Dag-om Forholdet mellem
Literatur og Teater i England og Frankrig. Han
fremsatte den Paastand, at Franskmændene, der i
det 17de Aarhundrede har tilegnet sig spanske, i
det 18de Aarhundrede engelske og i -det 19de tyske
Ideer, i Grunden ikke besidder megen anden literær
Originalitet end den, der ligger i Formen. Mill,
der saa temmelig manglede Sansen for det egenlig
Æstetiske og der snarere elskede Ideerne i Kunsten
end Kunsten for dens egen Skyld (hans Afhandling
om Alfred de Vigny er et Vidnesbyrd derom), følte
tilsyneladende aldeles ikke, at Franskmændenes
digteriske og kunstneriske Originalitet kunde bestaa
uanfægtet selv af denne (altfor stærke) Be-, grænsning
af deres Opfindelsesevne; thi hvor Form og Indhold er
uadskillelige, dér er Oprindelighed i Formgivningen
enstydig med Oprindelighed overhovedet. Uden i
Samtalen at indlade mig paa dette Synspunkt svarte
jeg kun, at en Egenskab, som man plejer at bebrejde
Franskmændene, deres saakaldte Overfladiskhed, kommer
dem i høj Grad til Gode, naar de efterligner. Thi
Efterligningen er mest tilsyneladende. Med et stærkt
Hang til at lade sig paavirke af alt Fremmed forbinder
Franskmændene i Reglen en næsten fuldstændig Mangel
paa Evne til at opfattede det Fremmede sagligt, og
derfor bliver det nationale Præg allevegne kendeligt
under et let Anstrøg af fremmed Fernis, saaledes
hos Victor Hugo som Efterligner af Shakespeare,
hos Alfred de Musset som Efterligner af Byron.
Mill indrømmede mig den franske Skuespilkunsts
Overlegenhed over den engelske. Jeg havde en Aften
i Adelphi-Teatret overværet en Opførelse af Moliéres
Den indbildt Syge under Titel af The robust Invalid
og, da jeg havde set Stykket meget ofte i Paris,
havt rig Lejlighed til at sammenligne den engelske
Spille-raaade med den franske. I London spiltes
Stykket grovt, kari-keret, uden ringeste Forsøg paa
Karakteropfattelse. Den Syge og Tjenestepigen tillod
sig allehaande plumpe Overdrivelser, brølede, for ret
at understrege Meningen, paa den raaeste Maade. ja
havde endog den Frækhed at ende to af Akterne med en
Cancan og det medens samtidigt af engelsk Snerperi
Scenerne med Klystersprøjten og alle de Udtryk,
der kunde saare høviske Øren, var udeladte. «Ja,»
sagde Mill, «Teatret er hos os sunket i Forfald. For
Komediens Vedkommende ligger det maaske i, at
det engelske Væsen er saa formløst og uteatralsk,
at vore Haandbevægelser er saa stive og saa faa,
medens Franskmændene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
