Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han etsteds (E. P. II. 74) «den tungeste Anfægtelse,
naar et Menneske ikke veed, om hans Lidelses
Grund er Sindssvaghed eller Synd». [1] Dette
er Skyldig-Ikkeskyldig, den bekymrede Tungsindiges
ængstelige Spørgen, om han har handlet Ret eller
Uret mod den Elskte og som kun finder Ro i den
Tanke, som Slutningsprædikenen i «Enten-Eller»
behandler, at mod Gud har Mennesket altid Uret.
Og for fjerde Gang stemmes Sindet til
Abrahams Pris:
«Det var en aarle Morgen, Alt var beredt
til Reisen i Abrahams Hus .... De rede
endrægtigen sammen, Abraham og Isak, indtil de kom
til Moriabjerget. Men Abraham beredte Alt til
Ofret, rolig og mild, men idet han vendte sig og
drog Kniven, da saa Isak, at Abrahams Venstre
knyttede sig i Fortvivlelse, at der gik en
Skjælven igjennem hans Legeme — men Abraham drog
Kniven.
Da vendte de atter hjem .... men Isak
havde tabt Troen.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
