Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Mit Fartøj
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14 SVEN HEDIN
KAP. II. MIT FARTØJ.
Paa det nordvestlige Tibets og det østlige Pamirs Højsletter
samler der sig fra Gletschere og smeltende Snemarker, fra Kilder
og Regn alt det Vand, som danner den store Flod, der paa for-
skellige Strækninger af sit øvre Løb kaldes Serafschan, Raskan eller
Jarkent-darja. Med Forstærkning af sine Bifloder faar den Kræfter
nok til at gennemløbe hele den østturkestanske Ørken paa en Stræk-
ning af 150 Miles Længde” og derefter falde ud i Søen Kara-
koschmor.
Min Rejseplan tog sig saaledes ud, og mit Ræsonnement var føl-
gende: Hvorfor skulde jeg vel vælge de Veje gennem eller langs-
med Ørkenen, som jeg allerede kendte saa godt? Hvorfor skulde
denne Flod, som i tusind og atter tusind Aar havde spildt sin Vand-
kraft til ingen Nytte, hvorfor skulde jeg ikke tage den i min Tje-
neste? Dens lerblandede Vandmasser strømmer jo i hvert Fald lige
mod Øst. Hvorfor skulde de ikke kunne bære mig paa deres Ryg,
eftersom ogsaa jeg havde Ærinde i samme Retning? Ganske. vist
havde Snusfornuften hvisket til mig: du er gal. Forstaar du da
ikke, at Vandfald og Strømhvirvler vil vælte dit Fartøj, at du uaf-
ladelig vil løbe paa Sandbanker, og at du, naar din Vej spærres af
en eller anden Forhindring, gaar uhjælpelig til Grunde i et ukendt
Land, hvor der hverken er Mennesker eller Heste? Men jeg havde
svaret: alt hvad du siger er sandt, alt saadant kan hænde, men
Æventyr og Farer er netop det Krydderi, jeg behøver for at befinde
mig vel, og til Trods for dine gode Raad, min kære Snusfornuft, vil
jeg lade mig drive med Strømmen de 200 Mil, der skiller, mig fra
det Sted, hvor Floden bukker under i sin Kamp med Sandet.
Der blev et Røre som aldrig før i Lajlik, da vor store Karavane
slog Lejr paa Flodbredden. Hele Egnens Befolkning rykkede ud for
at tage disse mærkelige fremmede i Øjesyn, om hvis Gøren og La-
den man havde et meget uklart Begreb.
Straks den første Morgen gav jeg Ordre til, at en stor Færge af
den Slags, som anvendes i Nærheden af Byen Jarkent til at sætte
Karavaner og Varer over Floden, skyndsomst skulde skaffes tilveje.
Min Ven Dao-Taj, den kinesiske Guvernør i Kaschgar, havde givet
mig Bemyndigelse til at kræve fornøden Hjælp af de indfødte
Høvdinger. |
Medens vi ventede paa Færgen, prøvede jeg sammen med Ko-
sakken Sirkin den lille Sejldugsbaad. Den flød let paa Flodens
Bølger og gled lydløst ned ad Strømmen. Paa en saadan Sejlads
bliver man grebet af en ejendommelig Øjenforblændelse. Det ser
ud, som om Jollen er ubevægelig i Forhold til de graalige Vand-
masser, og det ser ud, som Krattet paa Flodbredden iler hastigt
forbi den. Denne Sejlads gav mig en herlig Forsmag paa den
Rejse, som forestod. En Jernbanevogn og en Dampbaad kan aldrig
Kiin pers]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
