Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Mit Fartøj
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16 SVEN HEDIN
paa Efteraaret og Vinteren blev følelig, flammede der her et mægtigt
Baal.
Den sorte Hytte var mit Laboratorium, hvor de fotografiske
Plader fremkaldtes. Rundt om Indervæggene var anbragt Borde og
Hylder, optagne af et helt Batteri Krukker, Flasker og andre Ting.
Paa Gulvet stod der flere Trækar med Vand og påa Taget en stor
Vandtønde, hvorfra Vandet igennem en Slange lededes ned til en
Themaskine, under hvis Hane Pladerne skylledes. I Hyttens Vægge
blev der indsat to Vinduer med Glasruder, i Tilfælde af at Kulden
hen paa Efteraaret skulde holde mig inden Døre. Forrest i Teltet
stod der tre Trækasser ovenpaa hverandre, som tjente mig til
Skrivebord og Kameraets Futeral var min Stol. Her sad jeg som
fastnaglet under hele Rejsen og kortlagde den mægtige Flod,
dens Bredder. og Tilløb, dens Skove og Klitter af Flyvesand. Dækket,
paa hvilket Teltet var opstillet, skjulies af en prægtig Maatte fra
Khotan; forøvrigt udgjordes Møblementet af min bekvemme Feltseng
og et Par Kasser med vigtige Instrumenter.
En lille Færge, som sammentømredes ved Lajlik, skulde medføre
vor grovere Proviant saasom Melsække, Brød, Grøntsager og Frugt,
Faar og Høns. Idyllisk som en Bondegaard hoppede dette lille
Fartøj nedad Tarim, og dets Passagerer blev snart vante til at se
Bredderne haste forbi. Hønsene forsynede mig med Æg til Frokosten,
og Hanen vækkede mig til Dagens Arbejde. Den lagde derved en
saa stærk Selvfølelse for Dagen, som om den ansaa sig for Admiral
over hele Eskadren. ES
Inden vi forlod Lajlik, indbød jeg alle de fornemste Mænd fra
de nærliggende Byer samt vore Arbejdere til et vældigt Gæstebud,
ved hvilket der i brede Baner vankede Faarekød, dampende Ris-
buddinger og koghed The. I Mørkningen ophængtes kinesiske Pa-
pirslygter mellem Teltene, og et Orkester bestaaende af Trommer og
Strængeleg genlød gennem den klare, stille Aften, ensformigt og
vemodigt. For mig var denne i og for sig sympatetiske Musik
knytlet til sørgelige Minder; de samme Mænd, som nu sad og ham-
rede paa Trommeskind med Liv og Lyst, de havde for 14 Aar siden
påa samme Vis fejret mit Opbrud til den uhyggelige Ørkenrejse.
Men hvor ulige var ikke de Forhold, vi nu gik i Møde! Vi skulde
da i det mindste denne Gang ikke omkomme af Tørst. Dag og Nat
skulde vore Tanker og Ord ledsages af Vandets Rislen. Vi skulde
ikke faa Lungerne fyldte af Flyvesand, men indaande ren Luft,
som var renset ved at stryge gennem Skovene ved Flodens Bredder.
Danserinder traadte nu frem i Lygternes matte Skær til en Rund-
dans med sære plumpe og ugratiøse Bevægelser. De bar lange,
hvide Linklæder, og tykke sorte Fletninger hang dem ned ad Ryg-
gen. De svævede lydløst som Elverpiger, langsomt, højtideligt men
let mellem Lygterne. De var som et Sindbillede paa Livet, som
inden vi aner det, er gledet forbi os. Snart skimtedes de som
mørke Skygger, snart som hvide Spøgelser med svingende, udstrakte
Klor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
