Gennem Asiens Æventyrlande / 18 (1904) Author: Sven Hedin - Tema: Exploration Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Mit Fartøj

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Arme, Musikken, Sangen, Dansen — forgængelige, men dog evig
unge Glæder! Ovenover os hvælvede sig Himlens mægtige Kuppel
med tindrende Stjerner; intet Vindpust sneg sig gennem Buskene.

Om de var skønne? Ja vist saa, Danserinder er altid skønne.
Det troede jeg i det mindste, medens det matte Lygteskær faldt ned
over deres Træk. De skulde ogsaa foreviges paa et Par Plader
Dagen efter, og jeg anmodede artig om, at de vilde indfinde sig.
Men da løftede Solen ubarmbjertig og grum det Slør, som i
Skumringen havde forskønnet dem. Det var tre gamle Rivejern, som
aldrig burde danse i andet end Maaneskin.

Fig. 6. Danserinder og Musikanter i Lajlik.

Den 17. September var Opbruddets store Dag, den Dag, jeg
skulde begynde den Færd, som jeg aldrig skal glemme, en Færd
saa idyllisk og bekvem, saa rig paa glade Minder og vigtige
Erfaringer, en Færd, som skulde overbevise dem, som aldrig havde
troet derpaa, om at man alligevel kunde drage gennem det inderste
Asiens Ørkener ad Vandvejen. Den biev dog ikke tiltraadt uden
en vis Bæven, thi nu skulde jeg i tre Maaneder være afskaaren fra
Karavanen, fra største Delen af min Bagage, næsten alt Sølvet, mine
Tjenere og de to prægtige Kosakker. Selv havde jeg kun Islam
Bey og den unge Kader, som var skriftkyndig og derfor blev min
tyrkiske Sekretær. Men skulde det nogensinde lykkes os at faa vort
lunge Fartøj bragt de 200 Mile nedad Floden til det aftalte
Mødested? Skulde vi komme frem overalt eller ynkelig sidde fast påa
Halvvejen for at nødes til at opgive Færgen og til Fods søge frem
mod menneskelige Boliger? Mon der ikke muligvis flere Steder paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>