Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Flodsejlads
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30 j SVEN HEDIN
gerne, saa Vandet skummede. Men snart faldt de atter ned, dyk-
kede, svømmede, snadrede og havde det storarlet behageligt.
Der bliver lyst foran os. Den røde Synskreds ligger uendelig
fjern og jævn som trukket op med en Lineal, de sidste Sivportiérer
føres til Side af vort spændte Sejl, og befriet fra sit Fængsel vug-
ger Jollen nu paa Tjøll-køll Søens blaaskinnende Vand.
Vi holdt Rast paa Bredden og indtog vor tarvelige Frokost, be-
staaende af Brød og stegt Vildgaas. Palta og en Hyrde havde fulgt
os til Fods langs Bredden og ventede paa os her. Nu fik jeg en
vild Idé. Jeg havde sejlet længe nok, og i den sidste Tid faaet
grumme lidt Motion, jeg følte, at jeg trængte til en ordentlig Fodtur.
Mod Øst saa jeg nu Tjokka-Tags knudrede Kam rejse sig som Ryg-
gen paa et Kæmpedyr. Jeg maatte for enhver Pris passere denne
Bjergkæde for at fuldstændiggøre mit Kort fra 1895. Hyrden mum-
lede ganske vist noget om Afstanden, som var uendelig meget større
end det tog sig ud. Vi vilde ikke før den næste Morgen kunne naa
vor Hovedlejr, hvor Færgen laa og ventede nede paa Floden. Men
jeg havde allerede fattet min Beslutning, og derfor gjorde hans Fortæl-
ling intet Indtryk paa mig. Jeg erklærede, at Færgen skulde vi
naa, inden Natten brød frem, ellers gik mine Ure i Staa, noget som
for vore geografiske Stedsbestemmelsers Skyld vilde være højst
sørgeligt.
Klokken var over 3, og Dagens Stjerne straalede som en lysende
Ballon over Tusluk-Tags Tinder. Det blev overdraget Islam at sejle
Baaden tilbage, og sammen med de andre to satte jeg mig i IImarsch
i Relning af et lavt Overgangssted i Bjergkædens Kam. Vi styrede
mod vort Maal i lige Linie, men den ene Time gik efter den anden,
inden vore Skridt genlød mod de første Bjergknuders Stenskraaning.
Blæsten var stilnet af og efterfulgt af fuldkomment Vindstille. Vi
saa et Par lette Raadyr flygte op ad Bjerget, med lange elastiske
Spring, som knap syntes at røre ved Jorden. Vore Skygger var alle-
rede blevet betænkelig lange, da vi tog de sidste Bakker op til Bjerg-
passet; her tillod vi os nogle Minutters Hvile.
Hvor underlig sørgmodige og dog dyrebare var ikke de Minder,
der her greb mig med en Magt, som om det havde været i Gaar, at
jeg i denne samme Ørken havde udkæmpet den mest fortvivlede og
sejge Kamp med Døden! Det var ved den sydlige Bred af denne
Sø, som nu laa og drømte i filosofisk Ro mellem sine Bjerge, at jeg
den 23. August 1895 brød op med en prægtig, stor Karavane og
gik den uhyggeligste Skæbne i Møde, som nogen Åsiensfarer har oplevet.
Belyste af den nedgaaende Sols Guld og farverige Skær laa nu
de høje Klitter badede i Purpur og Rødt ligesom en mægtig Lava-
strøm. De knejsede som Gravhøje over mine Tjenere og mine tro
Kameler, hvis Klokker for bestandig var bragt til Tavshed. Det var
dette alt udtørrénde Sand, som havde tørret Blodet i deres Aarer,
efter at vort Vandforraad forlængst var sluppet op. Fem Åar var
gaaet hen, siden ethvert Spor af dem var udslettet under Klitternes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
