Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Efteraarets Komme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
34 SVEN HEDIN
ved Bredden. Nu skulde jeg kunne faa sikre Meddelelser om Lan-
det paa begge Sider af Floden, tænkte jeg. Moilah forklarede, at disse
Baal var tændte af Hyrder for at holde Tigre og Ulve borte fra
Faarehjorderne. Da vi var kommet nærmere, saa vi ogsaa en mæg-
tig Hjord, nogle Hunde og Hyrder. Desværre fik jeg foreløbig ikke
Lejlighed til at gøre de sidstes Bekendiskab. En Gardeløjtnant kunde
være stolt, hvis han fik sin Deling til at gøre omkring med den
samme Appel, som disse halvvilde Skovmennesker. Knapt havde
de faaet Øje paa Færgen med dens spøgelseagtige Telt og den ravn-
sorte Kabys, før de vendte Ryggen til og løb, saa Sandet føg under
deres Faareskindssandaler, medens de overlod Hjorden til dens
Skæbne. Skønt vi raabte og ved Hjælp af udsendte Spejdere søgte
at faa fat paa dem, var de dog som blæste bort, og hvad skulde de
forøvrigt tro, disse enfoldige Naturmennesker, naar de saa vort
Monstrum af en Færge komme glidende lydløst som en Panther langs
Bredden? De maatte selvfølgelig tro, at det var en eller anden ond
Ørkengejst, som havde opdaget deres fredelige Tilflugtssted.
De to følgende Dage gjorde Blæsten os stort Afbræk. Det blæste
en ordentlig Ørkenstorm, som jog det fine Støv henover Flodbæltet.
Solen aftegnede sig blot som en svagt synlig, gulrød Skive. Overalt
hvirvlede igennem Luften tørt, raslende Løv for i enkelte Flodbug-
ter at ophobe sig i Masse. I de Krumninger af Floden, hvor vi
havde Modvind, gik det dræbende langsomt, men naar Vinden bar
med, susede Færgen forbi, saa Vandet skummede om Stavnen. Den
19 Oktober om Aftenen blev det atter vindstille, og vi fortsatte vor
Sejlads langt hen paa den kolde Nat. Mændene i Forstavnen teg-
nede sig som skarpe Silhouetter mod Maanespejlets glittrende Leg i
Vandet. Skoven paa begge Sider stod som tegnet med Kul, og kun
hist og her lyste en Maanestraale ned imellem Krattet, som endnu
havde bevaret sit meste Løv. Vi løb et Par Gange paa Grund, og
dette var mindre behageligt for dem, der maatte ud i Vandet og
bringe Fartøjet flot. De fik dog Lejlighed nok til at varme sig,
da vi omsider slog Lejr og fire mægtige Træstammer knitrede i
Baalet.
Hasrett-i-Akhtam Resi Allahu er Navnet paa en Helgen, som laa
begravet ikke langt fra Floden. En tarvelig Moské, bygget af Bjælker
og Brædder, øg en stor Mængde høje Stænger, behængte med Vimpler
og Antilopehorn, smykkede det hellige Rum. Vi aflagde et Besøg ved
denne Grav, og vor kære Mollah holdt her en andagtsfuld og høj-
tidelig Gudstjeneste. »La illaha il allah«, der gives ingen Gud uden
Gud, forkyndte hans dybe Røst med inderlig Overbevisning, og Lyden
døde hen i det fjerne mellem Poplerne.
Imedens vi var fraværende, holåt Kasim Vagt ved Færgen, og
da vi kom tilbage, bad han om alene at begive sig til Helligdommen.
Men det varede ikke længe, før han kom springende, som om han
havde iyve Ulve efter sig. Den unge Helt fortalte ærlig, at han var
blevet saa skræmmet af den uhyggelige, ensomme Plads, at han
"rerren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
