Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V. Efteraarets Komme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36 SVEN HEDIN
som søgte at spærre os Vejen. Men heldigvis var det fredelige
Agerdyrkere, hvis Høvding oven i Købet var vor Gæst.
I den synkende Sols røde Skær gjorde Ryttertoget en malerisk
Virkning. Paa Skibets Agterdæk sad de fornemme Gæster i deres
Højtidsdragter paa Hug omkring Baalet, medens Islam serverede
den varme Te. Skønt Strømmen var meget stilfærdig, saa de dog
højtidelige og næsten ængstelige ud. Jeg selv sad som sædvanlig
fastnaglet til mit Skrivebord, da intet Hensyn til Etiketten kunde
formaa mig til at lade et Hul tilbage i mit Flodkort. Og inde paa
Bredden lød Rytterskarens Hovslag mod Jorden. Aldrig havde Jar-
kent-darja’s Bølger afspejlet en saadan Færd. Paa raske Heste red
8 Falkejægere. To af dem bar Ørne og-de andre Jagtfalke. Fug-
lenes vilde Øjne var skjulte under Hæiter, medens Kløerne borede
sig ned i Jægerens tykke Skindhandske. Disse dejlige og beundrings-
værdige, men dog saa uhyggelige Fugle mangler aldrig ved festlige
Optog. Længere hen paa Dagen gav Falkejægerne Prøver paa deres
Kunst. Jagtudbyttet, fire Harer og et Raadyr, leveredes til min Kok,
Islam Bey.
Naar man nogensinde har set, hvordan Falken behandler Duen,
Haren eller Fasanen, har man faaet nok. Man forbavses over den
Præcision, Hurtighed og Kraft, der udvikles af disse spændte men
dog saa skrøbelige Vinger. Som en Skruestik borer disse skarpe
Klør sig ned i Ofrets Ryg eller Bryst. Med nogle hastige Hoved-
bevægelser og heftige Ryk hakker Fuglen sit Offers Fjer eller Haar
bort men blot paa et enkelt Sted. Tæt paa begge Sider af denne
Plet tager den et nyt sikkert Tag med Kløerne.
Den 27. Oktober var vor sidste Dagsrejse paa Jarkent-darja.
Om Aftenen skulde vi, i Henhold til hvad der var lovet os af de
Indfødte, naa Aksu darja’s Munding og det er først nedenfor dette
Sted, at den samlede Flod bærer Navnet Tarim. Fortvivlet langsomt
gled vi det sidste Stykke, men vi vilde naa vort Maal, inden det
blev mørkt.
Alle Stagerne i Bunden! lød Kommandoen, og Folkene stødte til
og hylede og sang i Takt, saa at Færgen fik Fart hen over det
blanke Vandspejl. I den Anledning blev Alims Stage siddende fast
i Mudderet, hvad der dog ikke rørte ham det ringeste. Han kastede
sine Klæder, svømmede ud efter Stagen og tilbage igen. til Færgen.
Vandet havde nu en Temperatur af 10”, og al min Længsel efter et
Bad i Floden var forlængst forbi. Og dog var denne Dag fuldstæn-
dig sommervarm, Jeg sad i Skjorteærmer i min Teltaabning og
nød til begge Sider det ensformige og dog altid interessante Land-
skab med de vekslende Perspektiver, som Floden frembød mellem
sine gulnede Skovkulisser.
Betaget af deite Skue og af den fine Duft fra de Abrikoser, Druer
og Pærer, som stod paa et Fad ved Siden af mig, og næsten dysset
i Søvn af Stagernes bestandige Plasken sammen med Folkenes mono-
tone Sang, havde jeg helt glemt at tænke paa Dagens Begivenhed,
GET
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
