Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Vinterlejren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58 SVEN HEDIN
ingen, som tilfældig havde forvildet sig der, kunde nogensinde komme
ud igen; det eneste, som man vidste, var, at for mange hundrede
Aar siden boede der langt mod Sydvest et hedensk Folk under
Herskeren Alti-Kusch Padischah. Hellige Imaner havde begivet sig
derhen for at udbrede Islam, men da Folkene ikke vilde antage
den ny Lære, nedkaldte Imanerne Himlens Forbandelse og Hevn.
over hele Landet. I flere Dage regnede det med Sand, som be-
gravede baade Land og Folk.
Disse hæderlige Mennesker i Jangi-køl gjorde sig næsten en Sam-
vittighedssag af al se mig forlade deres fredelige Hytter og drage
lige ind i Fordærvelsen. De foreslog mig at begynde sydfra, gaa
uden om Ørkenen og derefter passere den i Retning mod Jangi-køll,
de vilde da fra en bestemt Dag at regne hver Aften tænde et væl-.
digt Blus paa en høj Klit, og vejledet af dette Skær skulde jeg naa
frem til Varme og Redning. Dette lød jo smukt og fristende nok.
men det paavirkede mig ikke, da jeg ansaa det for bedre at begynde
fra et fast og sikkert Punkt med udhvilede Dyr. Og derved blev det.
Den lille Karavane var saaledes sammensat: Islam Bey, som
tidligere sammen med mig havde prøvet Ørkenens Skæbner, Turdu
Bey, Ørdek og Kurban. Vi medførte kun syv Kameler og en Hest,
samt af Hundene Jolldasch og Dovlet. Mynderne vilde næppe have
udstaaet Midtvinterens Kulde under aaben Himmel.
Ved Udrustningen viste vi den største Nøjsomhed, intet unød-
vendigt blev medtaget, Kamelerne maatte gaa med lette Byrder i
det dybe Sand. Vi havde Ris og Mel med for 10 Dage, bagt Brød
for to Uger og for lige saa lang Tid »Talkan« eller ristet Hvedemel,
som rørt ud i Vand kunde spises, som det var. Jeg medførte
nogle Konservesdaaser, Te, Kaffe og Sukker. Mine Folk en vældig
Blok kinesisk Teglstensté. Provianten var saaledes beregnet til kun
at holde ud til den lille Stad Tjertjen, hvor vi let kunde forny vort
Forraad. Forøvrigt medtog jeg alle nødvendige Instrumenter. Af
svære Ting maa nævnes vore Vinterklæder og Pelse samt Uldtæpper
til at sove i, derimod medtoges intet Telt. Hele Vinteren, i over to
Maaneder, sov baade jeg og mine Tjenere under aaben Himmel,
hvilket var temmelig koldt, naar Kulden sank under 30 Graders
Frost.
Tidlig om Morgenen den 20. December blev jeg vækket af Islam,
som spurgte, om det var Meningen, at vi skulde bryde op tiltrods
for den haarde Storm, der rasede fra Sydvest. Jeg vilde ikke indlade
mig paa nogen Opsættelse, eftersom Rejsens Dag var bestemt, og jeg
gav derfor Ordre til Opbrud. Jeg sagde Farvel til Kosakkerne og
vore øvrige hjemmeblivende, som skulde overvintre ved Jangi-køll
og nøje tage vare paa vore Ejendele og særlig holde stræng Natte-
vagt ved Bagagestablerne. Kamelerne blev ledet over Floden ad en
grusbestrøet Sti, og man begyndte at læsse dem. To Kameler bar
Bagagen og Provianten, en tredje Majs til Dyrene og en fjerde var
læsset med Ved i tykke Favnestykker; thi i Ørkenen vilde vi ikkc
[STS RE]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
